GRÆSTED: Fornemmer man en rystelse i jorden, eller måske endda kigger op mod skyerne fordi det lørdag tordner i Græsted? Så frygt ej, det er blot traktortræffet – kendt under navnet ‘Røg & Støj’ som har indtaget eventpladsen på Holtvej for fuld udblæsning.
Lørdag er det blevet tid til det årlige traktortræk og motorshow på eventpladsen, og arrangørerne lover at der bliver rigeligt at se på for de interesserede der kigger forbi pladsen.
Mellem kl. 10.00 og kl. 16.00 bydes der på fuldblods traktortræk, shinede amerikanerbiler, dæk-afbrænding så fuglene triller ned af grenene, motorsprængning så enhver mekaniker vil korse sig, og læg dertil en hidsig opvisning med firhjulstrækkere som vil passere både huller og høje skrænter så det næsten gør ondt i maven på tilskuerne, krydret med en lækker lastbils udstilling, hoppeborg og selvfølgelig mad og drikke på pladsen.
– Tag venner og familie med til en hyggelig dag med masser røg og støj, der vil være noget for enhver smag, lover arrangørerne bag Røg & Støj.
Det koster 50 kr pr. person at komme ind, mens børn under 12 år er gratis
Indlægget Røg & Støj: Traktortræffet slår til igen blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: