ANNISSE NORD: En 52-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer efter politiet kom på visit, mandag.
I forbindelse med en ransagning af en bolig på Nyholmvej blev der mandag fundet en større mængde tørrede hampplanter, og disse blev konfiskeret på stedet.
Ligeledes blev der i haven fundet et ikke oplyst antal friske hampplanter, disse blev straks høstet og ligeledes konfiskeret. Hvor store mængder der præcist var tale om, er endnu ikke oplyst af Nordsjællands Politi.
Ejeren, en 52-årig mand, blev sigtet for at have overtrådt lovgivningen om euforiserende stoffer.
Indlægget Hampplanter konfiskeret i Annisse Nord blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: