RAMLØSE: Kunstneren Pia Schjøll udstiller i Ramløse Sognelænge med musik og fernisering søndag 1. november.

Ramløse Sognelænge har igen fornøjelsen at kunne invitere til et glas vin og en kunstnersnak, når foreningen 1. november kl. 19 præsenterer nye billeder på væggene. Det sker med fernisering med kunstneren bag udstillingen, Pia Schjøll.
Pia Schjøll har tidligere (2013) udstillet sine farverige malerier fra Cuba med fortællinger om myter, legender og guder; denne gang er det kunstnerens evne til at udtrykke sig i akvarellen med farvespil, stilleben og landskaber.
Akvareller, som hun bruger som værktøj på sine mange rejser i udlandet sammen med gemalen, musikeren Christian Sievert.
Pia Schjølls udstillingsvirksomhed i Ind- og Udland er ganske omfattende – og det vil hun gerne fortælle om, når Ramløse Sognelænge torsdag den 1. november holder fernisering fra kl. 19.
Traditionen tro spiller Pastor Porsagers Jazzkapel efterfølgende op til Jazzcafé.
Ingen entré – alle er velkomne.
Indlægget Fernisering i sognelængen: At rejse er at male blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: