GILLELEJE: I weekenden deltog Gilleleje Bokse Klub med fire boksere i de danske mesterskaber i Holstebro – og det var køreturen værd for de fire sportsfolk hvoraf de tre høstede guld og en enkelt sølv.
Første mand i ringen var det unge talent Aslan Mahauri, Aslan bokser i klassen 59 kg (U15), og skulle i semifinalen bokse mod Lukas Bauer. Der var lagt en plan for hvordan Aslan skulle møde sin modstander, og han fulgte planen nøje og boksede sig sikkert frem til sejren!
I finalen stod Aslan dog overfor en langt mere rutineret og erfaren bokser i Viktor Hoveling fra Hornslet. Viktor har omkring 35 kampe på sin liste mod Aslans blot otte kampe. Planen var at Aslan skulle ryste sin modstander fra starten og på pænt dansk lange øretæver ud fra første sekund.
Aslan følge igen planen ved at gøre kampen overraskende hård mod den erfarne bokser, og første omgang vinder Aslan overbevisende! Dog kan man ikke tage erfaringen fra Viktor Hoveling, og den anden omgang går til Viktor som er kommet sig over overraskelsen ved mødet med Aslan, og er begyndt at få gang i sin boksning.
I tredje og sidste omgang bølger kampen frem og tilbage mellem de to boksere, og desværre taber Aslan 3-2 – men der er ingen sure miner idet han med blot otte kampe på sin liste leverede en rigtig flot indsats i sit første DM, og i Gilleleje Bokseklub har man store forventninger til den unge og vakse bokser.

Jacob Porsgaard deltog ligeledes i DM i 75 kg senior klassen, i hans første kamp stod han overfor Emanuel fra Valby IK, en velkendt modstander og derfor var taktikken forsigtighed fremfor at bruse på – Jakob skulle ganske enkelt ikke tæt ind på sin modstander og slås.
Jacob fuldførte denne ‘hold afstand’ taktik til perfektion, og vandt klart alle omgangene med sikre 5-0.
I finalen stod den stærke Gilleleje bokser overfor Bjarne Newby fra Hornslet, som havde vundet over den danske mester fra Korsør i semifinalen. Det blev derfor en spændende kamp og en hård affære for begge boksere, hvor Jacob dog klart får de fleste slag igennem i alle tre omgange.
Selvom følesen af ‘den er hjemme’ var klar i ringhjørnet hos Gilleleje bokseren – så var der nerver på i begge ringhjørner da begge boksere havde leveret en god og seværdig kamp – men da speakeren sagde 3-2 til Jacob Porsgaard gik Gilleleje hjørnet gennem taget i begrejstring.

Oliver Møllenberg deltog ved DM i 64 kg (U19), efter indsatsen gennem 2018 var forventningen at Oliver skulle vinde guldet – intet mindre.
Han stod således med et pres allerede inden gonggongen havde lydt for første runde, og havde sin første kamp mod en lille tætbygget og dygtig bokser, Enock Mblizzi fra Frederikshavn. Første omgang går ikke helt som forventet, idet Oliver ikke får sin boksning i gang og det benytter hans modstander sig af et godt stykke gennem første runde. Oliver vinder dog stadig omgangen, og i de næste to omgange var der kommet styr på sagerne.
Oliver fandt rytmnen og slog flere gange gennem paraderne hos Enock som blev ramt hårdt med venstre handske – Enock har dog ikke nogen glaskæbe og kæmpede godt imod Oliver som endte med at vinde sikkert 5-0.
Gilleleje Bokseklub kan nu prale med at Oliver bærer titlen som både Sjællandsk, Dansk og nordisk mester i 2018, noget som vist næppe er set før i dansk boksning.

Bekhan Mahauri stillede op i 75 kg (U19), desværre var der ingen modstander til Bekhan, så han endte med at vinde sin klasse uden kamp.

Indlægget Gilleleje Bokseklub hev masser af guld hjem i weekenden blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: