GILLELEJE: Onsdag eftermiddag udbrød der brand i en villa på Vesterbrogade, en nabo kom den ældre beboer til hjælp og fik dæmpet ilden med en brandslukker indtil brandvæsnet nåede frem. Branden undersøges nu af politiets teknikere.
Det var ikke den første brand på adressen, fredag d. 12. oktober opstod der brand i en sofa hos den ældre beboer og brandvæsnet rykkede ud og fik slukket branden. Ilden skulle dengang ifølge oplysningerne på stedet være opstået ved et uheld, som involverede en avis, en saks og en uheldigt placeret forlængerledning.
Den ældre beboer benægtede dog dengang pure at have haft noget med ilden at gøre.
Torsdag eftermiddag var den så gal igen, denne gang var branden noget mere alvorlig, idet der denne gang var betydeligt kraftigere brand på adressen ved brandvæsnets ankomst – og igen har beboeren kraftigt benægtet at kende noget til ildens opståen.
Der var ild i stuen, og ifølge Netavisen Gribskov’s oplysninger skal ilden formentlig være opstået i et gardin, og derfra spredt sig videre til en væg, op i loftet og i træværket over et vindue. To røgdykkere fik has på ilden og gløderne ved bla. at brække en del af en væg i stykker. Ilden havde nået at forrette så stor skade at der var direkte hul i væggen ud til haven.
Den ældre mandlige beboer var kommet ud i god behold, og blev undersøgt på stedet af brandvæsnets nødbehandlere og blev kort efter taget med af en tilkaldt ambulance.
Politiet var på stedet med en indsatsleder og en patrulje frem til kort før kl. 21, det skyldtes en række omstændigheder ved branden som skulle undersøges nærmere af politiets brandteknikere. Lejligheden som beboes af den ældre mand blev derfor afspærret og sat under bevogtning indtil de tekniske undersøgelser var afsluttet, sent onsdag aften.
Den ældre mand kan pt. ikke vende hjem til boligen som led store skader ved branden, brandårsagen er ifølge de nuværende oplysninger ikke kendt og under fortsat undersøgelse da branden behandles som mistænkelig.
Indlægget Brand for anden gang: Politi undersøger brand i villa blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: