GRIBSKOV: Folketingskandidat Lars Arne Christensen var gæst da Konservative Folkeparti i onsdags holdt generalforsamling. Der var genvalg til de fleste bestyrelsesmedlemmer.
Det Konservative Folkeparti i Gribskov holdt i onsdags deres ordinære generalforsamling i Søborg Forsamlingshus. Her blev Niels Lawaetz genvalgt som formand, mens Michael Boed blev valgt ind som næstformand. Begge blev enstemmigt valgt.
Partiets byrådsmedlem Jesper Behrensdorff redegjorde for de store økonomiske udfordringer i kommunen, særligt med tanke på besværet med at sikre en fornuftig likviditet i kommunekassen.
Han kom også ind på den de mange projekter om samskabelse, som de faglige politiske udvalg alle har taget på sig.
Partiets andet byrådsmedlem, Trine Egetved, udtrykte glæde over, at forsøget med at give Ramløse Skole sin selvstændighed tilbage er faldet så godt ud, at det netop er besluttet at gøre løsningen permanent.
Blandt partiets fokuspunkter, hvilket blev understreget af folketingskandidat Lars Arne Christensen, er den Nordsjællandske infrastruktur, cybersikkerhed, sundhedsreformen og regeringens klimaudspil.
– Det Konservative Folkeparti i Gribskov havde en meget vellykket generalforsamling hvor blandt andet også et nyt medlem blev budt velkommen, lyder det fra partiet i en udsendt pressemeddelelse.
Bestyrelsen, efter valg og konstituering, ser således ud:
- Niels Lawaetz, Villingerød (formand)
- Michael Boed, Helsinge (næstformand)
- Casper Hannibal Aistrup, Dragstrup (kasserer og medlemsansvarlig)
- Finn Dragheim, Esbønderup (webmaster)
- Jens Louis Zwicky, Helsinge (bestyrelsesmedlem)
- Rikke Bahn Kanberg, Gilleleje (bestyrelsesmedlem)
- Lars Nielsen, Gilleleje (bestyrelsesmedlem)
- Michael Frank Hansen, Gilleleje (bestyrelsesmedlem)
- Hasse Højmark Andersen, Gilleleje (bestyrelsesmedlem)
Suppleanter:
- Kaj Larsen, Saltrup (bestyrelsessuppleant)
- Gitte Romme, Helsinge (bestyrelsessuppleant)
Indlægget Konservative genvælger lokalformand blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: