Der er i skrivende stund, fredag kl. 20.03, et massivt opbud af politi omkring Plejelt, hvor der tidligere til aften har været et skyderi. Det er usikkert, hvem målet for skyderiet har været

Der har været et skyderi i Plejelt nær Esrum, en hund der var til stede i en bil der blev stjålet, er tilsyneladende også bortført.
En mand har tilsyneladende været på flugt fra en større gruppe bevæbnet mænd med hvad der beskrives som køller og skydevåben. Har valgte at stjæle en bil fra Plejeltvej. Nordsjællands Politi oplyser, at anmeldelsen kom kl. 17.19. I bilen var en hund, der er blevet efterlyst på Facebook:

“Oskar er blevet stjålet for en time siden fra Plejeltvej 3230 Græsted (Tikøb). Det var bilen som Oskar sad i som manden var ude efter, så vi er bange for, at manden har smidt ham ud af bilen (Lille sølvfarvet Nissan Micra BT 86 626).”
Hundens ejere frygter for dens evne til at overleve vinterkulden og opfordrer alle til at kontakte politiet, såfremt de ser noget.
“Oskar er 14 år gammel (Hunden er 15, red.) og vil slet ikke kunne klare kulden. Vi ved desværre ikke om han kørte mod Helsinge eller Helsingør, men han havde en bil med bevæbnede mænd der jagtede ham og skød, så det er ikke bilen vi efterlyser, da det vil være for risikabelt at komme i nærheden af den. Vi håber bare at nogen finder Oskar, der måske render forvirret rundt på vejen. Ring gerne til Nordsjællands politi”, lyder det i opslaget.

Opdateret kl. 20.17: En datter til hundens ejer har skrevet om oplevelsen på Facebook med lidt flere detaljer.
“Min mor fik stjålet sin bil, der stod i tomgang mens hun tog varer ud og hunden sad bagi. Tyven var i totalt panik og blev forfulgt af to mænd med pistoler der skød som vilde dyr efter ham. Så ser i en en lille sølvfarvet Nissan dumpet i en vejkant, tjek om hunden er der! Kontakt 5325 3100.
Netavisen har haft telefonisk kontakt til hundens ejer, der dog var ved at afgive forklaring til politiet og derfor ikke kunne forklare sagen yderligere. Vi har fået ejernes tilladelse til at efterlyse hunden her i avisen.
Indlægget VIDEO: Patronhylstre flød på gaden efter tæskehold jagtede mand blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: