Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

DEBAT: Forældre i Gilleleje uden frit valg af vuggestue

$
0
0

DEBAT: Endnu et forældrepar og deres barn bliver ramt af de mystiske tal fra Børne- og Familieudvalget. Det viser sig nemlig, at der nu kun er en mulighed for børn i vuggestuealderen i Gilleleje, da Hestehaven er fuldt normeret + har venteliste. Det betyder, at der ikke er en reel mulighed for det frie valg, som man ellers gerne vil sælge sig på som kommune.

Og måske du snart ikke er garanteret en plads i din egen by, hvis tallene fortsætter denne udvikling.

Så vi kan ende i scenariet om, at folk skal pendle for at aflevere og hente deres børn i daginstitutioner.

I forrige tirsdag (d.23/1) var forskellige politikere aktive i debatten på Facebook, og borgernes spørgsmål blev båret ind i udvalgsmødet. Svaret på alle spørgsmålene var, at de ville blive undersøgt hurtigst muligt. Det er nu en uge siden, og ingen hverken forvaltning eller udvalgsformand har givet det mindste pip fra sig

Vi vender dermed tilbage til det konstant gigantiske spørgsmål i den her sag; hvorfor har man ikke styr på sin data

Flere forældre og forældrebestyrelser har råbt op om fejl i data, stillet alternative løsningsforslag og forsøgt at indgå i en konstruktiv dialog med formand og forvaltning.

Samtlige af vores tanker, koncepter og udregninger er blevet skudt ned uden den mindste forståelse. Men nu kan hverken formanden eller forvaltningen gemme sig bag tallene mere – det er faktum, at pladsanvisningen fortæller forældre, at der er lukket for vuggestuebørn i Hestehave + der er venteliste dertil.

Med lukningen af Langdraget er Sisse Krøll Willemoes i gang med at gøre Gilleleje markant mindre attraktiv for børnefamilier. Det på et tidspunkt, hvor vi kun har set begyndelse af den nettotilflytning, som Gribskov Kommune kan forvente. Tag hertil den forventede stigning af 0-6 årige, som forvaltningens egne prognoser viser.

I Søborg er man også ramt af formandens kniv. Og alligevel er vi dybt misundelig på forældrene der, fordi de har muligheden for at købe grunden, så de kan skabe deres egen selvejende institution. Vil vi mon få samme mulighed i Gilleleje, Sisse?

Vi venter spændt på tallene i mens.. Og vi er endnu flere, der spændt venter på forklaringer fra dig.

Bjørn Rasmussen, Petrine Hansen og Camilla Bøggild – Gilleleje

Indlægget er blevet redigeret kortere af redaktionen.

Giv din mening til kende:

Indlægget DEBAT: Forældre i Gilleleje uden frit valg af vuggestue blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794