HILLERØD: En 15-årig pige fra Helsinge er blevet sigtet i en sag om butikstyveri, idet hun sammen med en 16-årig pige blev snuppet på fersk gerning, tirsdag aften i Slotsarkaderne.
Det var en vagt i Slotsarkaderne som tirsdag aften bemærkede de to piger, og trak dem til side efter de havde været inde i en tøjbutik. vagten slog til kl. 18.48, hvor pigerne blev anholdt for butikstyveri.
De to piger på 15 og 16 år er fra henholdsvis Helsinge og Frederiksværk, og da de fik vendt lommerne dukkede der tyvekoster op for ialt 2000 kroner.
Som standard er bøden på værdien af de stjålne varer plus 500 kroner, dog er der formentlig en mindre rabat grundet den unge alder.