Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Nyt tiltag: Lærere skal tage mentor-rollen til sig

$
0
0

GRIBSKOV: Lærere kan meget mere end at undervise foran en tavle. Det har politikerne også øjne for, og et nyt forslag skal give lærerne mulighed for at indgå i en mentor-lignende rolle over for de skolebørn der mangler et boost til karakterbogen.

Et endnu ukendt antal af kommunens folkeskolelærere skal snart i gang med at blive opkvalificerede, så de kan overtage opgaven at drive Gribskov Akademi, et særligt tilbud til skolebørn i de større klassetrin, som har brug for bedre karakterer i særligt dansk og matematik.

Og her nytter det ikke altid blot at give flere lektier; mentorer kan virke langt bedre på de unges motivation og følelse af forpligtigelse, lyder det fra Børneudvalget, der på et ekstraordinært møde 5. marts har besluttet at ændre på indholdet af Gribskov Akademi.

Gribskov Akademi har gennem de seneste to skoleår tilbud et turboforløb af fire ugers varighed målrettet elever i 8-9. klasse, der havde brug for at styrke deres matematiske og dansk-sproglige evner. Formålet var at sikre, at flere unge i Gribskov som minimum tog en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. 

Men selv om forløbet viste indledende succes, så har det været svært at fastholde resultaterne, og lærerne viste tilsyneladende utilfredshed over forløbet.

– Erfaringerne fra elev-campen 2017 samt feedback fra skolerne viste, at der fra lærernes side var stor utilfredshed med kvaliteten af forløbet. På det grundlag har administrationen i samarbejde med skolernes ledelse og udskolingslærere udviklet en ny model for Gribskov Akademi i 2018-2019, skriver administrationen i en redegørelse til medlemmerne i Børneudvalget.

Lærere som mentorer
Den nye struktur bliver derfor en del anderledes end hidtil. Akademiet vil skifte karakter til et mentorprogram, hvor der bliver mere tid til den enkelte elev, som inkluderer både 8. og 9. klassetrin. Den ekstra opmærksomhed skal omsættes til at give eleven en følelse af større ansvar, så de bliver forpligtede til at gennemføre. Eleven skal også støttes hele skoleåret og ikke kun et par uger i efteråret som hidtil.

Det hele skulle meget gerne munde ud i flere 2-taller; den mindste karakter for at bestå. Gribskov Kommune er som mange andre kommuner udfodret ved årligt at have en gruppe unge, der forlader folkeskolen uden de nødvendige færdigheder i dansk og matematik til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I et forsøg på at begrænse antallet indgik kommunen derfor i 2015 et samarbejde med True North, der havde tilrettelagt et forløb, som skulle give 35 elever i 8. klasse bedre færdigheder. seks folkeskolelærere deltog også i forløbet.

Glade elever
True North, som afviklede akademiet, arbejder ud fra et holistisk læringssyn, som inkluderer et fokus på et såkaldt positivt mindset. Det inkluderer at man ser på både de unges trivsel, deres relationer og rollemodeller. Det kræver et individuelt sammensat forløb med elev-differentiering.

Alle de medvirkende elever blev derfor undervist i personligt lederskab og sociale kompetencer ud over skolefagene dansk og matematik.

Og det var en stor faglig succes, rapporterede True North i deres afsluttende analyse sidste år af de første to år. Hele 30 ud af 35 elever fik bedre resultater i retskrivning og 27 ud af 34 elever oplevede fremgang i matematik. Ligeså vigtigt var, at langt de fleste elever blev bedre til at være mere vedholdende og til at sætte sig mål de også efterlever.

De tidligere medvirkende elever er blevet bedt om at give forslag til, hvordan de mener, at det kan gøre endnu bedre. Eleverne konkluderede, at det var gavnligt med mere tid og nærvær med en lærer, og at det at blive set og hørt havde stor betydning for deres læring, motivation og trivsel.

Lærerne er overordnet enige, lyder det fra kommunen.

– I overensstemmelse hermed fremhæver lærerne og skolelederne, at større mulighed for dialog og tid til den enkelte elev vil kunne højne målgruppens trivsel og motivation for at lære, konkluderer administrationen i deres redegørelse.

FAKTA
Gribskov Akademi tager i 2018 udgangspunkt i den enkelte unges behov, frem for et fælles forløb.

Akademiet vil have form af et mentorprogram for de elever i 8. og 9. klasse, der ikke opnår karakteren 2 eller højere i dansk og matematik.

Eleverne følges tæt og bliver løbende guidet af deres mentor/lærer. Eleverne deltager i fastlagte samtaler med deres mentor minimum hver 14. dag, hvor der hver gang følges op på de individuelle læringsmål.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794