GILLELEJE: En ukendt gerningsmand har ved et større indbrud i en villa i Gilleleje, natten mellem onsdag d. 13.december og torsdag d. 14.december, stjålet bla. en vandscooter, to BMW motorcykler og en del værdigenstande fra huset.
Vandscooteren er af mærket Yamaha, og er en Waverunner FX Cruiser SHO. Vandscooteren stod sammen med de to BMW motorcykler i en aflåst garage. Det hjalp dog ikke, idet tyvene kom ind i garagen via huset, hvor der var opbrudt et vindue.
Tyvene fandt også nøglerne til de stjålne maskiner i huset, og tingene må derfor formodes ikke at være opbrudt. Udover det er der desuden stjålet en del værdigenstande fra huset.
Den stjålne vandscooter er nu efterlyst af forsikringsselskabet Yacht-Pool, som beskriver den således:
Fabrikat: Yamaha
Model: Waverunner FX Cruiser SHO
Skrognr.: YAMA3063A212
Motortype: Indenbords
Fabrikat: Yamaha
Årgang: 2012
HK: 215 hk
Serienr.: F25 800462