GRÆSTED: Ansatte og elever fra Gribskolen har god grund til at være stolte for tiden. Ikke nok med at en af deres faglærere netop er blevet kåret til årets lærer i den store talentkonkurrence Unge Forskere, så har to af skolens elever vundet over mere end 100 andre projektdeltagere med et forsøg, der har overrasket både dem selv og deres faglærer.
Anna Ward Glarfort og Lea Linda Bejning Andersen fra Gribskolens 9.A vandt i går, tirsdag, en særlig pris for at have det bedste ingeniør-projekt i den landsdækkende årlige konkurrence ‘Unge Forskere’. Præmien var sponsoreret af Ingeniører Uden Grænser, og pigerne sikrede sig den flotte pris via et forsøg, der inkluderede et så stort forbrug af tavlesvampe, at skolen måtte bestille flere.
“Det er et gennemtænkt projekt, hvor der også er kigget på helhedsperspektivet, fx ved genbrug af jorden fra svampene, bæredygtigheden af materialet og næringsindholdet i de dyrkede planter. Projektet har en god forståelse for, hvad problemstillingerne er i et U-land”, lyder det i indstillingen fra ingeniørerne.
Svampene pigerne brugte til deres besøg består af helt ordinære tavlesvampe, som de to piger udhulede og fyldte med jord, så de kunne fungere som flydende potteplanter for en række salater, som fik lov at vokse sig store i en saltvandsopløsning, der svarer til den man oplever i havet ud for de Afrikanske kyster.
Vi fik mulighed for at tale med Lea Andersen, der til trods for at have undervisning fik lov af sin forståeligt stolte faglærer Emil Hjerl til at gå uden for døren.
Hej Lea, tillykke til jer begge med den flotte præstation. Kan du forklare lidt, hvad det med svampene går ud på?
– Mig og Anna har dyrket fødevarer på tavlesvamp. Salatarter og en plante, som er meget proteinholdig og kan erstatte kød. Vi var faktisk i gang med et lidt andet projekt til at starte med, men da vi så at planterne begyndte at gro i saltvand på svampene, så tænkte vi, at det var da underligt, for det har en marinebiolog sagt ellers ikke skulle kunne lade sig gøre. Så forsøgte vi med andre planter, og det blev til det nye projekt.
Hvad tænke i, da i opdagede, at de her planter kunne gro i saltvand?
– Det var underligt, for de havde stået i saltvand i en meget højere opløsning end de normalt kan klare, så vi tænkte, at nu prøver vi det her i stedet.
Hvorfor skulle det være vand med salt som i Afrika?
– I Afrika er der meget tørke og jorden mangler næring til landbrug og derfor ville vi komme på en alternativ løsning til at dyrke landbrug.
Nu er forsøget jo overstået. Hvad håber i kommer ud af det på længere sigt?
– Vi håber at nogle vil hjælpe os med at udvikle ideen eller nogen vil overtage det og udvikle det for os. Det er et meget stort projekt, og det kan to 16-årige piger ikke klare.
Donerer studieturen til 6.klasse
En del af betingelserne for at de to elever kunne vinde præmien var, at projektet skal kunne bidrage til at sikre, at vi kan opfylde FN’s 17 verdensmål for 2030. Pigerne projekt vandt over et samlet felt bestående af over 100 projekter.
Prisen inkluderer, ud over en række t-shirts, en studietur til FN Byen i København. Men i stedet for at invitere sin egen klasse valgte pigerne – og ikke til udelt begejstring blandt deres egne klassekammerater, at donere prisen til en af 6. klasserne.
De to piger traf valget efter at have haft fornøjelsen af at have en af eleverne fra 6. klassen under deres vinger under den i alt tre dage lange talent-forskerkonkurrence.
– Emilie Esmark havde et rigtig godt projekt, hvor hun kom frem til hvordan man kan modne en umoden avokado. Men hun vandt ikke noget, så vi har doneret turen til hendes klasse, forklarer Lea Andersen.
Beslutningen faldt ikke i lige god jord hos de to elevers klassekammerater.
– Det var trods alt vores præmie, så vi måtte beslutte hvordan den skulle bruges, men ikke alle vores klassekammerater er helt tilfredse. Men de kan godt forstå det, for vi har jo snart eksamener og skal forberede os.
Imponeret lærer: Det er flot
Blandt dem der er mest imponeret over de to skolepiger finder man deres faglærer Emil Hjerl. Ud over at give Lea lov til at gå uden for klassen for at tale med Netavisen har han også selv god grund til at smile stolt.
Han har gennem seks år arbejdet som faglærer for skolen i en række naturfag, og han kunne i går, tirsdag, ganske uventet sige tak til et 10.000 kroner stort skulderklap, da han som led i dens landsdækkende konkurrence blev valgt som årets grundskolelærer.
– Jeg blev meget overrasket, for jeg havde ikke lige set det komme, lyder det beskedent fra Emil Hjerl, der især fik ros for sin projektorienterede tilgang til undervisningen.
– Jeg har stort fokus på, at alle mine elever skal arbejde problem-orienteret. De skal jo ud og løse problemer og være løsningsorienterede på arbejdsmarkedet, så det er meget relevant i forhold til deres videre uddannelser, forklarer han og oplyser, at en stor del af hans egen motivation som lærer er at se eleverne løse problemerne på egen hånd.
– Det er det, der gør det hele værd som faglærer: At se eleverne prøve at løse problemerne selv. Og når vores viden ikke rækker, så bruger vi forskere og lærere, der kan give den brede viden, forklarer han.
Derfor er han også ekstra stolt over de mange flotte projekter, som hans klasser var tilmeldt med i Unge Forskere-konkurrencen.
– Det er jo helt vildt og noget over niveau, forklarer Emil Hjerl, der især er imponeret over den måde, de har formået at formidle og indsamle deres viden.
– De kom frem til noget, man ikke vidste i forvejen; at de kunne bruge de her svampe og jorden som et filter til saltvand, så man kan gro planter på havet. Det havde man ikke rigtig forsøgt før, forklarer han.
Kamp om naturfags-karakterer
Og den motiverende faglærer har også virket som en inspiration for de to konkurrencevindere, og Lea Andersen tøver ikke med at hælde endnu flere roser ud over faglæreren.
– Han er en rigtig sjov lærer, men også en man kan se op til og få inspiration fra. Og så hjælper han og bruger tid på alle og det gør ham til en rigtig god lærer, forklarer Lea.
Emil Hjerl er i gang med sit sjette år som faglærer på skolen blandt andet som underviser i naturfagene fysik-kemi, geografi, biologi og matematik. Og det gør han så godt, at det sidste år lykkedes for en af hans klasser at score 11 i gennemsnit i fysik.
Det er et resultat, der har fået den nuværende 9. klasse til at stile ekstra højt.
– Sidste år gik ud med et snit på 11, og det er et snit som min klasse prøver at slå. Det tror jeg også helt bestemt vi kan, lyder det selvsikkert fra Lea Andersen, der allerede i slutningen af juni har eksamener i naturfag.
Og hvis du nu skulle sidde tilbage og spekulere over, hvordan man så modner en avokado før tid, så er svaret ifølge Emilie fra 6.B at putte den 10 minutter i en mikroovn på 70 watt. Velbekomme.
Fakta om Unge Forskere
I alt deltog 186 unge elever fra grundskoler og almene og tekniske gymnasier i hele Danmark. De havde alle kvalificeret sig til den nationale finale i Unge Forskere efter fem semifinaler i landets regioner. Konkurrencen er todelt – i finalen er der 50 grundskoleprojekter og 50 gymnasieprojekter.
Der blev uddelt priser til vindere i tre forskellige spor: Life science, physical science og technology.
Anna Glarfort og Lea Andersen sikrede sig udover særprisen fra Ingeniører Uden Grænser også en samlet 3. plads for juniorer i kategorien Life Science. Med 3. pladsen fører en check på 8000 kroner.
Indlægget Skole-elever vinder hæder for nytænkende landbrugsforsøg blev først udgivet på Netavisen Gribskov.