HELSINGE: Dansk Vandrelaug inviterer til vandring i den forårsklædte Grib Skov torsdag den 10. maj. Turen starter og slutter ved Kagerup Station.
– Vi skal ud at vandre i den forårsgrønne skov. Undervejs skal vi se resterne efter Glarborg og Borgen, som er historiske steder midt inde i skoven. Vi holder en kort spisepause undervejs, skriver arrangørerne, Dansk Vandrelaug Nordsjælland, om turen.
15 kilometer i det grønne
Turen starter ved Kagerup Station kl. 9.45. Her mødes, alle, der har lyst, med forårsklart vandrehumør og snørrede vandresko eller -støvler. Turen er på 15 kilometer og slutter ved Kagerup Station cirka kl. 14.30.

Grib Skov er forårsfrisk og klar til besøgende vandringsfolk.
Turledere er Ruth Pedersen (24 65 40 78) og Birthe Aggebo.
Medbring mad og drikke.
Arrangeret af Dansk Vandrelaug Nordsjælland.
TID: Torsdag den 10. maj, kl. 9.45.
STED: Kagerup Station, Kagerup Stationsvej 58, 3200 Helsinge
ENTRÉ: Gratis for medlemmer. 30 kroner for gæster.
Indlægget Forårsvandring i Grib Skov med Dansk Vandrelaug blev først udgivet på Netavisen Gribskov.