Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Lær at dyrke dine rødder: Det Kgl. Bibliotek gæster Kulturhavnen

$
0
0

GILLELEJE: To forskere fra Det Kgl. Bibliotek kigger forbi biblioteket i Gilleleje næste uge for at fortælle om nogle af de mange literære skatte, vores nationale bibliotek ligger inde med. De vil blandt andet give indsigt i, hvordan man kan finde ud af mere om sin egen egn.

Mette Colding og Lene Vinther Andersen gæster Gilleleje Bibliotek 23. maj fra kl. 17-19 for at dykke ned i nogle af de mindre kendte kildetyper, der kan kaste lidt lys på netop den egn, som du eller dine forfædre stammer fra. Det kan blandt andet ske gennem portrætter, gamle fotos af gårde, landkort og mundtligt overleverede folkefortællinger, der alle bidrager til at give indsigt i det liv, der har udfoldet sig på landet for et par generationer siden.

Mette Colding Dahl arbejder i Kort- og Billedsamlingen og vil orientere om samlingen, som udover at have en bestand af ca. 18 millioner fysiske billeder, heraf mange portrætter, også har lavet en database over ca. 1.000.000 digitaliserede luftfotos af gårde og andre bygninger fra hele Danmark.

Databasen har offentlig adgang, og biblioteket søger kontant efter hjælp fra borgere til at placere disse bygninger på rette lokalitet. Det sker via computer.

Gæst nummer to bliver Lene Vinther Andersen, der vil fortælle om Dansk Folkemindesamling og give eksempler på, hvordan samlingen kan bruges. Folkemindesamlingens stof kan give et indtryk af nogle af de skikke, tanker og levemåder, der har eksisteret rundt omkring i Danmark.

De vil også give nogle konkrete værktøjer og tips til, hvordan du selv kan gå videre på opdagelser i samlingerne på Det Kgl. Bibliotek – også uden nødvendigvis at rejse til København.

Vil du gerne med, så koster det 30 kroner, og der skal tilmeldes inden 22. maj kl. 24. Det kan ske her: Tilmelding.

TID: 23. maj fra kl. 17-19
STED: Kulturhavnen, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje. Foredraget finder sted i biografens sal 2.
ENTRE: 30 kroner, hvilket inkluderer 1 vand og 1 sandwich.

Kortet
Normalt skrumper vi store fotos for ikke at genere folk med mobiltelefoner, men når vi får et kort i så flot en opløsning, og med så mange spændende detaljer, så vil vi gerne dele det i al sin gloværdighed.

Blandt andet kan de mange lokale forretninger i båndet rundt om kortet vække minder frem hos flere af byens ældre borgere. Her kan man blandt andet finde hjælp til at få bygget sig en båd af ‘Andersen & Ferdinandsen’ og læse, at Gilleleje Badehotel har yderst rimelige priser i randsæsonen.

Tryk på kortet herunder for at hente det i sin fulde opløsning. Når billedet er hentet færdigt, kan du klikke på det igen for at zoome ind.

Klik for fuld opløsning (Foto fylder 13mb).

 

 

Indlægget Lær at dyrke dine rødder: Det Kgl. Bibliotek gæster Kulturhavnen blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794