Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Non-profit? Stiftere står til at score kassen på Musik i Lejet

$
0
0

TISVILDE: Mens mere end 1000 frivillige knokler for at stable den årlige festival på benene i Tisvilde, kan to brødre se frem til en forventet økonomisk gevinst på et endnu ukendt beløb, der let kan løbe op i flere millioner kroner hver dag festivalen varer. Langt de fleste penge ser ud til at gå i egne lommer, mens foreningslivet må klare sig med entre-indtægterne.

Hvad der startede som en beskeden havefest har siden hen udviklet sig til en millionforretning af de helt store for tvillingerne Andreas og Kristian Grauengaard. De står i dag i spidsen for en tocifret årlig millionforretning, der hver sommer trækker tusindvis af gæster og frivillige til stranden i Tisvilde, blandt andet med løftet om, at det hele er non-profit og derfor går til gode lokale formål.

I dag er festen dog vokset sig så stor, at alene omsætningen af alkohol i de tre dage festen varer i år let kan løbe op i et tocifret millionbeløb; et beløb som vi her på Netavisen Gribskov ikke har været i stand til få konkretiseret.

Hvor er ølsalget placeret?
I modsætning til madsalget under festivalen, kan man ikke som frivillig få lov at sælge alkohol fra sine boder. Forrige år skete alkoholsalget gennem foreningen Komiteen for Kultur i Lejet, der blev oprettet i 2015 og som både ser ud til at være registreret med adresse i det lokale idrætshus i Tisvilde og på Slugtvej 4 i Tisvildeleje.

Musik I Lejet oplyser til de frivillige, at festivallen er non-profit. Tekst: Musik i Lejet, frivillig-folder 2018.

Foreningen har ingen hjemmeside, og ingen steder er det muligt at se et regnskab eller finde oplysninger om komiteens virke og bestyrelse. Komitéen driver kaffeboden The Coffee Lounge, en bod på både Roskilde Festivalen og Musik I Lejet, men mere end de få oplysninger er svære at opdrive på nettet.

I år ser en stor del af komiteens ansvar dog ud til at være overtaget af selskabet Festival Service ApS, der er ejet af de to festivalbrødre Andreas og Kristian Grauengaard sammen med en revisor.

Firmaet står ifølge bestyrelsesformand for festivalen, Lars Thykier, blandt andet for at administrere indtægterne forbundet med salg af øl og spiritus under den tre dage lange festival i juli, en forretning der let kan overgå entre-indtægterne og som ser ud til at stride mod festivalens egen påstand om at være non-profit.

Hver bror har desuden fået oprettet et holdingselskab med hver deres initialer, også sammen med revisoren.

Festival Service ApS kan i lighed med både Musik i Lejet, Komiteen for Kultur i Lejet og de to holdingselskaber ikke præsentere regnskab for sidste år.

Netavisen har taget kontakt til begge brødre for en kommentar, men har endnu ikke hørt retur.

LÆS OGSÅ: Festivalformand: Der er intet unormalt her.

Hvor meget tjener de?
På festivalens hjemmeside står der i et jobopslag efter flere frivillige, at festivalen er non-profit. Det samme tror kommunen, der tidligere har støttet festivalen, blandt andet via en kulturkontrakt i perioden 2014-2017 der kastede et tilskud på 150.000 kr. pr. år af sig.

Regnskab, Musik I Lejet, 2015-16.

Det officielle regnskab for festivalen i 2016 viser da også, at et beskedent overskud på 282.432 kroner ud af en omsætning på lidt over 11 millioner kroner gik videre til lokale foreninger.

Beløbet inkluderer dog ikke indtægter afstedkommet af salg af alkohol i de mange boder og telte.

Omsætningen for 2017 er endnu ikke offentliggjort, men er lidt mindre end 2016, forlyder det fra formanden i Musik I Lejet.

Men hvor meget tjener brødrene så på alkoholsalget?

Vi har uden held forsøgt at tage kontakt til de to brødre for en redegørelse, men alt efter tørsten hos publikum står de to brødre til at omsætte for mere end 5 millioner kroner på dette års Musik i Lejet: Et beløb som hurtigt kan blive mere end tre gange større alt efter hvor meget folk drikker i gennemsnit under festivalen.

Hvor stor en del af omsætningen som er overskud kan vi ikke se, da vi som nævnt ikke har adgang til regnskabet.

Intet unormalt

Bestyrelsesformand for Musik I Lejet, Lars Thykier, siger dog til netavisen, at der intet unormalt er i arrangementet omkring øl- og spiritus salget.

– Der er også en stor risiko, for sælger man ikke det, man havde regnet med, og brænder inde med det, så kan vi ikke bruge det til næste års festival. Og jeg vil ikke have en risiko for, at vi sætter buen for stramt. Derfor har vi lagt nogle af de her ting ud. Og det kan godt være, at nogle tjener penge på det. Og tillykke med det. Til gengæld ved vi, hvad vi har med at gøre, forklarer han i et interview med netavisen, der kan læses i sin helhed her: Festivalformand: Der er intet unormalt her.

Bestyrelsesformanden forklarer, at der ikke har kunne afleveres regnskab, da der hoverer en momssag over foreningen, der kan betyde, at en stor del af sidste års overskud bliver spist op.

– Vi skal have afklaret med Skat om vi er momsfritaget eller ej. Det betyder ret meget, for skal vi betale moms, så har vi en omsætning på ca. 10 mio. og det er mange penge, der pludselig skal betales, forklarer han og understreger, at regnskabet dog er ret kompliceret, da flere ting omkring musikken blandt andet ikke er omfattet af momsafregning.

Indlægget Non-profit? Stiftere står til at score kassen på Musik i Lejet blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794