GILLELEJE: Det gamle sommerhus ved museet i Pyramiden har endelig fundet en midlertidig plads i Else Klugs have ved skibshallerne på Østergade 20, Gilleleje. Sommerhuset var blevet til overs efter salget af grunden, men nu skal det restaureres.
Nordkystens og Poul Erik Johansens krantransport knoklede i et par timer sidste uge på at hejse kranen til og fra, og sommerhuset skal nu renoveres og ”klædes på” igen. Mens det sker, kan huset beses i Skibshallerne i den normale åbningstid torsdag-søndag kl. 11-16.
– Museum Nordsjælland er meget glade for dette tiltag i den smukke have og siger tak til vore sponsorer, lyder det fra Else Røjle Djurhuus fra Museum Nordsjælland.
Indlægget Kært sommerhus i Østergade klar til renovering blev først udgivet på Netavisen Gribskov.