Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trap Danmark klar med bog om Nordsjælland

$
0
0

GRIBSKOV: Trap Danmark er klar med deres 26. bind i serien om steder i Danmark, og denne gang er turen kommet til Nordsjælland. Over 375 sider fortælles der rigt illustreret om de seværdige steder i både Halsnæs, Gribskov, Helsingør og Fredensborg Kommuner.

Bogen TrapDanmark Halsnæs/Gribskov/Helsingør/Fredensborg er nu klar i boghandlen. I Bogen, som omhandler bemærkelsesværdige steder i de fire Nordsjællandske kommuner, er der bidrag fra i alt 203 forskere og eksperter, der alle deler ud af deres viden om det væsentligste fra Hundested Havn til Kronborg og fra Gilleleje til Ølsted Sydstrand.

I bogen kan man blandt andet blive klogere på karmeliternes Sankt Mariæ Kloster i Helsingør og på cistercienserklosteret i Esrum. Man kan få information om Gurre Slotsruin, Nordmandsdalen og Troldeskoven i Tisvilde Hegn. Få historierne bag Frederiksværks stålproduktion og Helsingør Værft. Gå på opdagelse i Melby Overdrev, et af Sjællands største hedeområder, og på den ubeboede Hesselø, som er yngleområde for en af Europas største bestande af spættede sæler.

Man kan også få et indblik i tilblivelsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, der strækker sig over alle fire kommuner, eller vælge at stifte bekendtskab med noget så morsomt lydende som Skidendams Moseperle-morsommerfugle.

Prisen for bogen er 419,95 kr., og den kan købes hos boghandlere i hele landet og hos internetboghandlere.

TRAP Danmark?
Trap Danmarks redaktion står for at indsamle, redigere og formidle faglig viden om hele Danmark, kommune for kommune.

bøgerne indeholder oplysninger om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst og arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

Det er 6. gang, Trap Danmark udkommer i perioden fra 1856 til i dag.

De trykte udgivelser består af et 34-bindsbogværk på ca. 10.000 sider og af enkeltstående kommunebøger – én for hver kommune.

Trap Danmark A/S får økonomisk støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond. H.K.H. Kronprinsen er protektor for Trap Danmark.

Indlægget Trap Danmark klar med bog om Nordsjælland blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794