Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Luft cykelbenene: Tag ud i naturen med klimagruppen

$
0
0

GRIBSKOV: Klimagruppen i Gribskov er igen klar til at invitere på fælles cykeltur ud i det grønne. Denne gang er temaet økologiske fødevarer, hvilket inkluderer et besøg på en økologisk gård nær Tulstrup. Alle er velkomne.

Kunne du tænke dig at blive lidt klogere på klimaet og vores rolle i kampen for et bedre klima, så kan du tage med Klimagruppen på deres jævnlige cykelture. Det er med guide, og tempoet er adstadigt og egnet til de fleste.

Næste tur er lørdag d. 16. juni, hvor gården Mangholm skal besøges. Det er et økologisk landbrug ved Tulstrup nær Hillerød, og den drives nænsomt på naturens præmisser ved hjælp af ældre driftsformer, med oprindelige husdyrracer og gamle kornsorter. Indehaveren Tine Hage vil give en rundvisning på ca. en time og derefter er der mulighed for indkøb i gårdbutikken. Læs mere på www.mangholm.net

Ruten bliver en smuk oplevelse i sig selv.

– Vi cykler fra Helsinge station ad R32 forbi Solbjerg Engsø til Fruebjergvej, hvor der drejes op til Bendstrup forbi storbofællesskabet Bauneholm og videre til Alsønderup. Her svinges forbi købmanden mod Tulstrup og inden byen nås skal vi th. ned til gården på Hillerødvej 20. Hjemturen går forbi Pibe Mølle op til Høbjerg og R32 retur. Alternativt kan man cykle til Hillerød Station og tage toget retur, lyder det fra cykelguide og tovholder Jens Erik Larsen.

TID: Lørdag den 16. juni kl. 10.30
STED: Start fra Helsinge Station. Længde: ca. 25 km. Turen forventes at vare 4 timer. Medbring evt. mad og drikke.
ENTRE: Gratis, men tilmelding nødvendigt til cykelje@gmail.com senest 14. juni.

Indlægget Luft cykelbenene: Tag ud i naturen med klimagruppen blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794