HELSINGE: Er du interesseret i den nyeste teknologi? Kunne du godt tænke dig at prøve en gratis tur i virtual reality? Hver lørdag formiddag får du mulighed for at møde ligesindede, når der er Teknologi Cafe på biblioteket i Helsinge.
På lørdag er der igen åben workshop på biblioteket med fokus på leg og læring. Det sker hver formiddag og er for alle, der interesserer sig for ny teknik og gerne vil dele erfaringer med andre.
Tag gerne familie og venner med, og tag evt dine gadgets/PC med. Det er gratis at deltage og alle er velkomne.
– Brænder du selv for noget teknik, så tag det med eller sæt det på caféens interesseliste. Alle forslag er velkomne, lyder det fra tovholderne.
Cafeen har blandt andet fokus på:
1) Virtual Reality, hvor der leges med sjove spil og oplevelser på HTC VIVE & GearVR samt 360 graders YouTube videoer
2) Augmented Reality, hvor man afprøver nye fantastiske muligheder på Android/iOS mobiler & tablets
3) 3D-modellering, hvor man laver simple figurer i Tinkercad, skulpturer i Meshmixer eller advancerede designs i Fusion 360
4) 3D-printing, hvor man kan printe egne eller andres 3D-designs på bibliotekets Ultimaker-printere
Tid: Lør. d. 6. januar 2018, kl. 10-12.
Sted: Helsinge Bibliotek & Kulturhus, Skolegade 43, Helsinge.
Pris: Fri entré.