Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Wieth-Knudsen Observatoriet klar til stjernebesat fødselsdag

$
0
0

TISVILDE: Flere af de allerstørste stjerner ventes at dukke op, når der 4. juli holdes fødselsdag for Wieth-Knudsen Observatoriet i Tisvildeleje.

Ok, vi tillader os måske at tilføre lidt mere kulør end vanligt i overskriften; de mange stjerner består hverken af skuespillere eller andre kendisser, men derimod den samme, vante stjernehob, der gennem snart 59 år har inspireret stjernekiggerne i det lille kuriøse, gule observatorium i Tisvilde.

Observatoriet blev stiftet i 1959 af Dr. N.P. Wieth-Knudsen (1909-1993) som brugte det flittigt frem til sin død i 1993. Det blev i 1999 overdraget til Astronomisk Selskab af enkefrue Inger Wieth-Knudsen (1914-2004) og har siden blandt andet blevet brugt til at inspirere tusindvis af skoleelever.

Observatoriet fejres onsdag d. 4. juli fra kl. 11 og frem til 15 med åbent hus og mulighed for blandt andet at se solen i et solteleskop og lære om universets fantastiske finurligheder.

Stjernerne forventes dog først at indtræde, når observatoriet efter en eftermiddagslur igen åbner op for teleskoperne. Det sker fra og med kl. 23, hvor man håber, at både Leo, Aries og Luna kigger forbi. Det afhænger dog i høj grad af vejret.

STED: Observatoriet, Margot Nyholms Vej 19, Tisvilde.
TID:  Onsdag 4. juli, kl. 11-15 og 23-24.
ENTRE: Gratis, alle velkomne.

Indlægget Wieth-Knudsen Observatoriet klar til stjernebesat fødselsdag blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles