Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Open Air Bio: Oplev Peter Kanin i det fri

$
0
0

GRÆSTED: Igen i år inviterer BLIK – Græsted Bibliotek til gratis biografforestilling i det fri. I år hopper Peter Kanin hen over det hvide lærred, når filmrullerne sættes i gang onsdag den 8. august.  

De lyse nætter er så småt på retur. Det er nu ikke nødvendigvis kun skidt, for det giver mulighed for hyggelige biografforestillinger under åben himmel. Og netop det byder BLIK-Græsted Bibliotek på onsdag den 8. august ved skumringstid.

– Kom og få et godt grin med filmen om Peter Kanin, opfordrer Ida Springstrup fra BLIK – Græsted Bibliotek i en pressemeddelelse.

Filmen bliver vist foran biblioteket – i skolegården ved Gribskolen (Græsted Skole). Her kan børn og voksne sætte sig til rette og klar til en hyggelige familieoplevelse i egne medbragte stole. Når solen er gået ned, og mørket falder på, går forestillingen i gang. Det sker kl. 21.20.

Om filmen
Familiefilmen ‘Peter Kanin’ handler om den lille ihærdige gnaver, der iført blå jakke og ingen bukser lever det gode liv i skoven.

Peter og vennerne får sig alle en overraskelse, da den unge Thomas Suhr pludseligt flytter ind i deres favorithus, som han har arvet af sin onkel. Særligt Peter Kanin er træt af den nye lejer og gør nu alt, hvad han kan, for at slippe af med det irriterende menneske.

‘Peter Kanin’ er baseret på de elskede karakterer fra Beatrix Potters klassiske børnebøger, der startede med ‘The Tale of Peter Rabbit’ fra 1902. Filmen er ligesom Alvin og de frække jordegern en blanding af animation og live action med rigtige mennesker og vises med dansk tale. Det er erfarne folk fra Jespers Rejsebiograf, som viser filmen.

Husk stole og tæpper
Selvom alt tyder på, at det varme vejr fortsætter et stykke tid endnu, er det en god idé at medbringe stole og tæpper. Det kan blive køligt undervejs under forestillingen, der varer 1 time og 33 minutter.

Man er velkommen til at ankomme i god tid før filmen. Der vil være rig mulighed for hygge: Allerede fra kl. 18 kan man grille sin medbragte aftensmad, købe kaffe/te/kage og popcorn samt spille rundbold.

OBS
Biblioteket gør opmærksom på, at filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.

I tilfælde af dårligt vejr aflyses arrangementet og i tilfælde af afbrændingsforbud aflyses muligheden for at grille sin mad.

Hold øje på bibliotekets hjemmeside http://www.gribskovbib.dk og på Gribskov bibliotekernes facebookside for informationer vedrørende arrangementet.

TID: Onsdag den 8. august, kl. 21.20.
STED:  Skolegården foran biblioteket,
ENTRÉ: Gratis. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.

Indlægget Open Air Bio: Oplev Peter Kanin i det fri blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794