Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Nye tal: Boligkøbere flokkes til Gribskov

$
0
0

GRIBSKOV: Gribskov ligger nummer tre på listen over kommuner med mest fremgang i boligsalget. Det oplyser boligsiden.dk, der har kigget nærmere i deres tal for boligsalg for det første halvår 2018 sammenlignet med sidste år.

Folk er begyndt at flytte tilbage til provinsen. Sammenlignet med samme tid sidste år er der blevet solgt godt 25 procent flere huse i Gribskov. Til gengæld faldt handelsaktiviteten i København og omegn samt i Aarhus. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.dk for første halvdel af 2018.

Tendensen er et tegn på, at boligkøberne især har fået nok af de høje boligpriser i hovedstaden, lyder det fra boligportalen.

– Når salget i og omkring de store byer falder, er det, fordi priserne er blevet så høje, at en del købere må vælge andre alternativer. Det kommer kommuner til gavn, hvor priserne er lavere, men det betyder ikke, at den store vækst i Norddjurs, Hjørring og Gribskov alene skyldes faldet i København og Aarhus. Det er bare blevet mere attraktivt at købe hus uden for de store byer, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, i en udsendt pressemeddelelse.

Også salget af sommerhuse er steget landet over. Her skyldes en del af populariteten en kombination af større mulighed for fradrag, lave renter og billigere finansieringsmuligheder. På landsplan er salget af sommerhuse steget med 5,3 procent i forhold til samme tid sidste år.

Top 10: Her er hussalget steget mest

Kommune Første halvår 2017 Første halvår 2018 Stigning i procent
Norddjurs 144 186 29,20%
Hjørring 228 289 26,80%
Gribskov 208 261 25,50%
Nyborg 116 144 24,10%
Brønderslev 148 183 23,60%
Holbæk 328 405 23,50%
Kolding 378 455 20,40%
Faaborg-Midtfyn 254 300 18,10%
Silkeborg 428 505 18,00%
Vejen 178 209 17,40%

(Tabellen viser antallet af solgte villaer og rækkehuse i første halvår i 2017 og 2018. Kun kommuner hvor der var 100 handler i første halvår af 2017 er med i opgørelsen. Kilde: Boligsiden.dk)

Antal hussalg fordelt på regioner

Region Første halvår 2017 Første halvår 2018 Ændring i procent
Hovedstaden 6.019 5.672 -5,80%
Midtjylland 5.646 5.905 4,60%
Nordjylland 2.491 2.655 6,60%
Sjælland 4.304 4.546 5,60%
Syddanmark 5.199 5.597 7,70%
Hele landet 23.659 24.375 3,00%

(Kilde: Boligsiden.dk)

Indlægget Nye tal: Boligkøbere flokkes til Gribskov blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Sælges: Avance Epsilon 960 (Højttalere)


Sælges: Luxman 5F70/5C50 (Forforstærker)


Sælges: SVS SB-12 NSD (Subwoofer)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: Elac Miracord 90 (Pladespiller)


Sælges: Cav fl30 (Højttalere)


Sælges: Neeper Perfection One (Højttalere)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794


8 TESKEER - ÉNTÅRNEDE - SE FOTOS OG OMTALE