GRÆSTED: På tirsdag er der åbent hus hos foreningen Familievenner Gribskov, som støtter pressede børnefamilier i hverdagen, på Frivilligcenter Græsted. Mød John, som fortæller om at være familieven og Dina, som har en familieven. 

Foreningen søger voksne frivillige, der har lyst til at være sammen med særligt pressede børnefamilier et par timer om ugen i et halvt års tid. Mange familier har efterspurgt en familieven, og i den forbindelse søger Familievenner Gribskov derfor flere interesserede.

Med arrangementet er der mulighed for at få mere at vide om hvordan det er at være familieven – eller at have en familieven – idet man kan høre John, som er familieven, eller Dina på 11 år fortælle, hvordan det er at have en familieven.

Samtidig er der lejlighed til at høre mere om de aktiviteter der er planlagt for foråret, med bl.a. familiespiseaftner, udflugt med træklatring og bålmad samt familiegruppeforløb som nogle af punkterne.

Det hele finder sted tirsdag den 20. februar 2018 kl. 15.00–16.30, Frivilligcenter Græsted, Holtvej 8. Tilmelding er ikke nødvendig.

GILLELEJE: Den eftersøgte formodede gerningsmand til røveriet mod Rema1000, torsdag aften, er blevet anholdt og sigtet for røveriet.

Lørdag aften kl. 18.25 lykkedes det for Nordsjællands Politi at finde frem til den mistænkte mand, identisk med en 21-årig mand fra Gilleleje. Politiet havde allerede torsdag aften en konkret mistanke til den 21-årige, som det dog ikke lykkedes at få fat i trods en massiv eftersøgning i området efter røveriet.

Den 21-årige mand forventes at være mærket med DNA-spray, som var udløst ved hans flugt fra butikken og som ikke er mulig at fjerne.

Den anholdte blev kørt til politistationen i Helsingør og søndag fremstillet i grundlovsforhør hvor han blev varetægtsfængslet indtil på fredag.

Her skal bla. undersøgelsen for DNA-spray fastslå om den sigtede kan bindes til gerningsstedet via sprayen som er individuel for hver eneste installation.

GRIBSKOV: Planerne om at placere et ungdomshus i den tidligere børnehave på Kongensgavevej 93 i Helsinge skrider støt frem. Nu er tiden kommet til at politikerne kan give en særlig dispensation, så den nedlagte børnehave kan omdannes til u-hus til trods for, at stort set samtlige er i mod.

Udvalget for Udvikling, By og Land skal på torsdag beslutte, om de vil give en midlertidig dispensation fra lokalplanen omkring den nu lukkede Kongensgave Børnehave i Helsinge, så der kan placeres et ungdomshus. Den gældende lokalplan giver kun mulighed for en børnehave og et plejehjem, og den skal derfor ændres.

Dispensationen gælder for tre år og kan forlænges, hvis det skulle være nødvendigt. Det vil sikre en midlertidig løsning på en placering af ungdomshuset, der skal flytte fra Møllebakken i centrum af Helsinge inden sommer, hvor byggeriet af 170 nye boliger på Møllebakken er planlagt til at starte.

Ud over Ungdomshus skal bygningen også rumme SSP-medarbejdere og mødefaciliteter for sundhedsplejerskerne. Bygningen bliver derfor delt i to med ungdomshus i den nordlige ende og plads til SSP og sundhedsplejersker i den sydlige ende. Der bliver også placeret en skaterbane i tilknytning til ungdomshuet, ligesom en musik-øve-container skal placeres ved huset, dog i længst mulig afstand fra naboerne.

Samtlige naboer: Nej tak!
Planerne om et ungehus i den gamle børnehave har vakt bekymring blandt naboerne, hvoraf flere frygter for øget trafik til og fra huset samt støj på uhensigtsmæssige tidspunkter. Alle de indkomne høringssvar i høringsfasen december sidste år var negative over for forslaget, men det fraholder ikke kommunen at fortsætte planerne ved at søge en midlertidig dispensation.

Naboerne er særligt bekymrede for øget støj og færdsel i området, men flere naboer er også bekymrede for, at ungdomshuset vil øge kriminaliteten i området, særligt med tanke på, at der allerede er en del aktivitet i
området som ifølge naboerne skaber utryghed.

En af naboerne har i sit høringssvar begrundet sin modstand således:

– Vores egen ejendom var – da vi købte den – et sted hvor unge misbruger samledes. Det er lykkedes os at rette op på ejendommen og helt fjerne den slags fra stedet. Men hvis planen med Kongensgavevej bliver gennemført, så er vi nærmest omgivet af potentielle ungdoms problemer. Hvorfor bidrage med mere ungdom på et sted der i forvejen kæmper med relaterede problemer? Vil det ikke være bedre at få ungdommen væk fra disse ting? Måske modsat ende af byen i stedet for at koncentrere det et sted Ud over dette vil vi kunne forudse støj problemer fra skatebanen. Der er en i Helsingør og det går IKKE stille for sig, lyder det blandt andet.

Andre naboer gik sammen om et identisk høringssvar, som blandt andet gik på et frygtet fald i huspriserne for området omkring huset.

– At kommunen nu vil placere Ungdomshuset med skaterbane i den tidligere børnehave, er i direkte strid med lokalplanen og en kraftig forringelse af de berørte naboers boligforhold. Som beboere og ejere af bl.a. Østergade 45B og 45C vil vi og alle de øvrige naboer opleve en kraftig værdiforringelse af vores boliger, som dybest set må anses for at blive usælgelige. Derudover kommer der også de støjmæssige gener. Vi vil ikke længere kunne sidde ugeneret eller uforstyrret i vores have, ligesom åbne vinduer om sommeren vil føre støj fra området ind i vores boliger.

Fællessvaret er afsendt på vegne af 23 naboer fordelt på Kongensgavevej, Østergade og Bøgevej og kan læses i sin fulde længde nederst i artiklen.

U-hus leder: I vil blive positivt overraskede
Kenneth Poulsen, leder i ungdomshuset, har givet sine bemærkninger på en række af de mange bekymringer, blandt andet beskriver han, hvordan ungdomshuset er organiseret, og hvem brugerne af huset er.

– Der er strikse regler i Gribskov Kommune for afspilning af musik i det offentlige rum. Reelt må der kun, på visse betingelser, afspilles musik udendørs, når der én gang årligt er kulturnat. Disse regler overholder
ungdomshuset selvfølgelig, skriver han blandt andet og peger videre på sammensætningen af de unge i huset.

– Det er bestemt forståeligt at naboer til adressen Kongensgavevej 93, som mange andre, er berørte/bekymrede m.h.t. den offentligt kendte historie vedrørende, at undertegnede har været i retten med nogle unge kriminelle. Det er vigtigt at huske på, at den kaliber af voldsomme episoder, er fundet sted én gang på 17 år. Når der nås et generelt kriminalitetsniveau, og en ageren jævnfør dette, er unge typisk IKKE velkomne på Ungdomshusets matrikel, forklarer han i sine bemærkninger til indsigelserne fra naboerne og peger på, at der også vil blive installeret videoovervågning af matriklen.

Støjgener bliver også begrænsede beroliger han med.

– Et kommende musikøvelokale inde i børnehaven er projekteret til at være placeret længst mulig væk fra beboelse, og der er afsat midler således at rummet kan lydisoleres professionelt. Der er afsat midler til et kommende skate-område. Skate-ramper som eksempelvis af typen Rhino Ramps ønskes indkøbt, da disse dokumenteret kan matche gældende krav/specifikationer vedrørende støj, skriver han blandt andet.

Du kan læse alle bemærkninger nederst i artiklen.

Længe undervejs
Sagen har været et godt stykke undervejs i det politiske maskineri. På Plan- og Miljøudvalgets møde den 7. december sidste år besluttede man at udsætte sagen for at give tid til et borgermøde. Mødet blev
holdt den 1. februar, og her var det tydeligt, at at naboerne var bekymrede for de kommende unges betydning for nabofreden.

1 of 2

1 of 3

HELSINGE: Det bliver snart muligt at tage sit wakeboard underarmen for at smutte en tur til Helsinge. Ivrig windsurfer og succesfuld modedesigner Rolf Bjørkvin fra Helsinge ønsker at oprette en sø velegnet for wakeboards lidt nord for Helsinge.

Indehaver af matriklen på Valbyvej 10, modedesigner og medstifter af designvirksomheden Bjørkvin, har søgt tilladelse til at etablere en sø på cirka 5300 kvadratmeter på Valbyvej 10, som ifølge beskrivelsen til politikerne i udvalget for Udvikling, By og Land, skal bruges til forskellige former for vandsportsaktiviteter, heriblandt wakeboarding, som er en slags snowboard på vand, hvor man trækkes af en line hen over vandet.

Søen skal både benyttes til privat brug såvel som til udlejning til f.eks. skoleklasser og institutioner efter aftale. Det berørte areal ligger i en såkaldt landzone og kræver derfor en landzonetilladelse, som kommunens administration anbefaler, at politikerne i udvalget giver grønt lys på på næste udvalgsmøde denne torsdag.

Valbyvej 10 ligger bynært lige nord for Helsinge, og afgrænses fra Helsinge mod syd af Helsingørvej, mod sydvest af jernbanen, mod nordvest af Valbyvej og mod øst af spredt bebyggelse. Den ansøgte sø ligger med god afstand til naboer med ca. 120 meter til det nærmeste boligareal syd for Helsingørvej og ca. 350 meter fra det nye byudviklingsområde i Helsinge Nord.

En større attraktion
Rolf Bjørkvin, som har opnået succes med tøjmærket af eget navn, som i dag sælges til lande over hele verden og har en trecifret millionomsætning, ønsker, at søen skal omgives af høje gamle træer, ligesom der bliver etableret en støjvold efter ønske fra en af naboerne.

Projektet omfatter følgende:
1: Etablering af sø på ca. 5300 kvadratmeter med en dybde på 1-3 meter med forskellige vandaktiviteter.
2: Udlægning af den opgravede jord på ejendommens øvrige arealer, samt opførelse af jordvold mod naboejendom mod vest.
3: Brug af søen til vandaktivitet, privat såvel som erhvervsaktivitet.
4: Opstilling af en kabelbane. Kablet der trækker board og surfer opspændes mellem 2 tårne. Kablet trækkes med 4 kW elektrisk motor.
5: Opsætning af klatretårne (ca. 3-5 meter høje) som “venteaktivitet” for skolebørn.

Et muligt problem kan blive støj, oplyser administrationen på rådhuset. Søen, peger de dog på, bliver placeret i et område, der i forvejen er godt “støjet” til med landevej og motorvej nærved. Kommunen vurderer derfor ikke, at den ekstra støj fra aktiviteterne ved søen vil tilføre området synderligt, især da der er taget højde for naboerne i projektbeskrivelsen.

Det er ikke lykkedes at hente en kommentar fra Rolf Bjørkvin.

1 of 4

GRÆSTED: Hvad der skulle have været en ganske almindelige lørdag eftermiddag for de ansatte og handlende i Fakta i Græsted endte brat, da en formodet butikstyv satte sig så meget til værge, at butikschefen og en handlende måtte ligge ham i benlås.

Det huede bestemt ikke en handlende i Fakta, da han i lørdags blev opholdt af butikschefen på en formodning om at have stjålet fra butikken. Et vidne i nærheden beskriver starten på en konfrontation, der på meget kort tid ville eskalere til en voldelig konfrontation med ansatte og kunder på den ene side og en særdeles aggressiv formodet butikstyv i den anden.

– Der sker det, at jeg er nede for at aflevere et papirark omkring et sponsorat, og så ser jeg Christian (Buch, red.), butikschefen gå forbi mig og sige, at han lige først skal have fat i en mand lidt længere fremme. Jeg ser så, at Christian griber fat i hans pose og beder ham om lige at vise en bon og indholdet i posen, og så går det stærkt, forklarer Henrik Lykke Pedersen, der egentlig blot var nede for at tale om et sponsorat i forbindelse med en nystartet BMX-klub, som vi tidligere har skrevet om her i avisen.

Henrik Lykke Pedersen har en fortid i militæret, og der går ikke længe, før han beslutter sig for at hjælpe Christian Buch med at håndtere situationen.

– De går jo ret hurtigt, men pludselig begynder manden at tage fat i Christians arme, og da de begynder at rykke voldsomt i hinanden, stiller jeg mig ind og forsøger at hjælpe med at skille posen fra manden. Så begynder manden at råbe og skrige på gebrokkent engelsk, og jeg får et par albuer i brystkassen og han begynder at slå ud efter Christian med en flaske Neutral flydende vaskemiddel. Det næste jeg så kan huske er, at jeg får ham smækket op mod en postboks, hvorefter han bliver endnu mere voldelig. Vi får posen ud af hånden på ham og han ender kort efter på gulvet, forklarer Henrik Lykke Pedersen.

Han må sammen med butikschefen kæmpe mod manden på butiksgulvet i et forsøg på at fastholde ham og sikre sig mod, hvad der hurtigt eskalerede fra et simpelt butikstyveri til, hvad politiet dagen efter til Netavisen Gribskov klassificerer som et decideret røveriforsøg.

Vidner i butikken må se til, mens kampen finder sted på gulvet foran dem, og der bliver hurtigt ringet 112.

– Nogen, der var vel et par stykker og kassedamen i butikken ud over os, ringer til 112, men desværre reagerer politiet ikke i første omgang, og der ender med at skulle gå 25 minutter, før de dukker op i butikken, og vi kan slippe manden igen, siger Henrik Lykke Pedersen, der gerne vil rose butikschefen for sin måde at handle på.

– Christian kunne jo bare have ladet ham gå. Jeg har godt nok respekt for en butikschef, der vælger at tage affære og sige: Fandeme nej, ikke på min vagt, forklarer Henrik Lykke Pedersen, der endte med at bruge væsentlig mere end fem minutter på sit lørdagsindkøb.

Hos Fakta bekræfter informationsdirektør Jens Juul Nielsen lørdagens hændelser.

– Vi kan bekræfte episoden, hvor vores butikschef pågriber en butikstyv, og som resulterede i, at politiet blev tilkaldt, forklarer han og henviser til politiet for yderligere detaljer.

I Nordsjællands Politi oplyser mandagens vagthavende, Henrik Rasmussen, at den formodede butikstyv er blevet sigtet for røveri. Manden nægtede i første omgang at fremvise identifikation, men politiet har efterfølgende fået bekræftet hans identitet.

– Der er tale om en 41-årig mand med bopæl i Græsted. Han er blevet sigtet for røveri, i og med at han slog butikschefen med noget flydende vaskemiddel, forklarer Henrik Rasmussen og oplyser, at manden blev løsladt samme aften.

GRIBSKOV: Børnehuset Langdraget er den børnehave, som har forbedret sig bedst målt på tilfredsheden blandt forældrene i forhold til forrige skoleår. Vi bringer her resultaterne af den seneste kvalitetsrapport over kommunens dagtilbud, som blandt andet viser en stigning i antallet af småbørn, der kræver sproghjælp.

Netavisen Gribskov har efter flere ugers tålmodig venten fået indsigt i tallene bag den årlige kvalitetsrapport over kommunens daginstitutioner og skoler. Rapporten har været utilgængelig for offentligheden, mens politikerne havde den til orientering i fagudvalgene. Det er nu sket, og vi kan derfor præsentere resultaterne til fulde, først med fokus på kommunens dagtilbud og senere i en artikel om skolerne.

Vi starter med daginstitutionerne, som viser, at der er behov for en ekstra indsats for at sikre, at antallet af småbørn med dårlig sprogforståelse ikke fremadrettet stiger, som det har gjort siden sidste måling.

Sproglig forståelse blandt småbørn
Målingen tager afsæt i børn der er henholdsvis tre og fem år gamle. Der blev sidste skoleår målt på 96 børn i tre-årsalderen og 119 fem-årige. Der er også blevet målt på 196 børn efter de er startet i 0.klasse.

Målingerne viser, at der er sket en mindre stigning i antallet af børn, der har behov for hjælp til at få en bedre forståelse for det danske sprog. Der har på den positive front været et mindre fald i antallet af børn i den middelsvære kategori med brug for en fokuseret indsats, men omvendt er andelen af børn med endnu større behov næsten fordoblet.

Der er dog generel god succes med at hjælpe 3-årige med sprogproblemer til at blive klar til 0.klasse uden behov for særlige sprogindsatser. Ifølge kvalitetsrapporten bliver over to tredjedele af de børn, der har sproglige udfordringer i dagtilbuddet, hjulpet så meget på vej, at de kan indtræde på normale vilkår i folkeskolen.

*normtal ** Sammenligning med andre kommuner, der anvender materialet. Kilde: Forvaltningsrapport Socialstyrelsens sprogvurdering

Børn med behov for en fokuseret sproglig indsats kan ifølge kvalitetsrapporten afhjælpes ved små sproggrupper. Børn med behov for en særlig indsats har derimod brug for en mere målrettet tilgang såsom sprogstimulering i små grupper, én til én sprogstimulering og eventuel involvering af en talepædagog.

Stor forældertilfredshed
Kvalitetsrapporten, som i alt fylder 53 sider og inkluderer 18 af kommunens dagtilbud, har også spurgt forældrene til deres tilfredshed på en skala fra 1-5 med 1 som værende “meget utilfreds” og 5 som “meget tilfreds”.

Resultatet viser, at tilfredsheden er svagt stigende og følger landstendensen sammenlignet med 2015.

Kilde: Tilfredshedsportalen.dk

Ser man på de enkelte dagtilbud, så er der størst tilfredshed blandt forældre til børn i Søborg Private Børnehave. Her er de helt oppe på 4,8, mens man i Ramløse Børnehuse har måtte konstatere det største fald. Mindst forældretilfredshed, men stadig i den acceptable ende, er der i Engerød Børnehus med 3,8.

Dagplejen scorer kommunens næsthøjeste karakter tæt forfulgt af Bjørnegården og LM’s Børnehus i Græsted.

* Kun et samlet resultat for Birkevang, Langdraget, Hestehaven og Gilleleje børnehave under navnet Gilbjerg Børnehuse
** Opgjort som resultat for Møllehusene
*** Dette resultat for Elverhøjen indeholder også Ramsager (som nu er nedlagt) resultat. Opgjort som Græsted Børnehuse.
**** Kun et samlet resultat for Engerød, Væksthuset, Boager og Kongensgave (er nedlagt) under navnet Helsinge Børnehuse.

Inklusion
Et andet vigtigt område at fokusere på er antallet af børn, der ikke kan rummes i en normal 0.klasse og derfor kræver en særlig placering i en specialinstitution.

Her udmærker vi os i Gribskov ved at være landets andenbedste kommune, og i sidste skoleår var der blot otte børn, som havde behov for at blive segregeret fra de andre børn, mens resten, mere end 1400 børn, er placeret i de normale 0.klasser rundt om på folkeskolerne.

Kilde: Intern opgørelse Gribskov Kommune

Børnehaver giver modsvar
Kommunen har haft kvalitetsrapporten til høring ude på de enkelte daginstitutioner og skoler. Fem dagtilbud har valgt at svare, mens samtlige skoler har valgt at give deres besyv med.

I kvalitetsrapporten kan man aflæse en kort konklusion over de mange høringssvar:

• Det er vigtigt at fremhæve, at Kvalitetsrapporten viser en del af et samlet billede og med
  resultater på udvalgte parametre, som ikke dækker udviklingen af hele barnet.
• Der er fortsat behov for fokus på udviklingen i dagtilbud og folkeskoler i Gribskov Kommune
  – særligt de faglige resultater.
• Det er vanskeligt at forholde sig til det beregnede resultater fra de nationale test, da der er
  store udsving i resultaterne i indeksberegningen. Det er ikke muligt at sammenligne
  skolernes udvikling, da tallene ikke kan sammenlignes.
• Det fremhæves, at det ikke er muligt at se et billede af det enkelte barns progression. Det
  er derfor heller ikke muligt at se den progression, som børn med særlige behov, som er
  inkluderet i almenundervisningen, gør. Der er forventninger til, at det vil blive muligt med
  programmet ”Effektorienteret ledelse og faglighed”.
• Der udtrykkes forundring over, hvorfor der er så stor divergens mellem de socioøkonomiske
  tal i rapporten og de tal, som VIVE udgav for nogle måneder siden.
• Der ønskes generelt mere detaljeret og transparent materiale, som med fordel kan drøftes
  med skoler og dagtilbud, før udsendelse af rapporten til udtalelse.

RAMLØSE: Landet over stod vingerne på mange møller i dag i såkaldt sørgeposition for at ære prins Henrik i forbindelse med hans bisættelse. Møllernes vinger stod landet over så de dannede et kors, og i Ramløse fulgte møllen den gamle tradition.

Danske møller landet over markerede HKH Prins Henriks bisættelse, prinsgemalen har siden 1988 og frem til sin død, tirsdag den 13. februar, været protektor for de gamle danske vand- og vindmøller gennem Dansk Møllerforening.

For at ære HKH Prins Henrik skulle møllevingerne på landets møller stå i sørgeposition fra solopgang og frem til klokken 12.00, og den lokale mølle i Ramløse stod derfor frem til kl. 12.00 med vingerne på kors.

Møllevingerne må i dagligdagen aldrig stå på kors, det blev  i gamle dage anset for et misbrug af korsets tegn og det er derfor at møllevinger i dagligdagen altid står i den position, der kaldes saks, altså hvor vingerne står diagonalt.

Adskillige håbefulde unge mennesker og deres forældre har gennem valgkampen fortrøstningsfuldt holdt sig tæt til NytGribskov i håb om, at de ville bevare skolen på Rostgårdsvej.

Efter børneudvalgsmødet i dag står det klokkeklart på at eleverne snart skal holde flyttedag.

Børneudvalget er orienteret om status på projektet med ombygningen af Gilbjergskolen og der er ingen tegn på, at Rostgårdsvej ikke som planlagt skal lukkes og vi må konstatere, at NytGribskov i valgkampen har lovet noget, som på ingen måde kunne lade sig gøre. Men værst af alt, så har de opildnet og taget engagerede unge mennesker, som gidsler i deres populistiske valgkamp. Det er ikke klædeligt.

Det kan undre, at NytGribskov ikke engang forsøger, at sætte en sag på en dagsorden for at afsøge om de kunne få et flertal i Byrådet for at ændre projektet, så Rostgårdsvej kunne bevares.

Trine Egetved (C)
Natasha Stenbo Enetoft (V)

Nedenfor kan ses og høres nogle af de løfter der blev givet d. 31.oktober til børn og forældre:

DEBAT: Nytgribskov må erkende, at det ikke vil lykkedes os at bevare skolen på Rostgårdsvej, som vi ellers har kæmpet før valget. 

Det har vist sig, at det vil koste mellem 20 og 25 millioner at komme ud af den kontrakt, som det daværende flertal underskrev kort før valget 2017, og som er grundlag for den om- og tilbygning, der skal ske på Parkvej. 

Det er vores vurdering, at det ikke er muligt at finde flertal for en beslutning om udtrædelse af kontrakten og standsning af byggeriet. Særligt set i lyset af det budget, som vi overtog og som allerede nu har vist at indeholde flere ikke finansierede meromkostninger. I denne situation er det ikke muligt af finde et flertal for bevarelse af Rostgårdsvej. 

Vi vil nu arbejde målrettet på at forbedre projektet på Parkvej, bl.a. ved en fuld renovering af hele taget, at få forbedret udearealerne samt forsøge at finde flere midler til idrætsfaciliteterne. 

Morten Ulrik Jørgensen 
Politisk ordfører, Nytgribskov

GILLELEJE: Morten Jørgensen fra Nytgribskov var nok den politiker, der var ude at slå mest på tromme for bevarelsen af udskolingen på Rostgårdsvej. Vi har spurgt til, hvorfor der alligevel ikke bliver råd til at holde de politiske valgløfter. Svaret er mildt sagt mindre end opløftende.

Nytgribskov har måtte erkende, at de ikke kan udleve deres valgløfte om at bevare udskolingen på Rostgårdsvej. Det ærgrer især byrådsmedlem Morten Jørgensen, der trods tidligere at have lovet at kæmpe for skolens bevarelse nu må hejse hvidt flag og erkende, at pengene ikke er der.

Hej Morten. Hvorfor er der ikke råd til at bevare Rostgårdsvej?

– Det handler om, at vi desværre er blevet bragt i en situation, hvor det ikke er muligt at komme igennem med, hvad vi har kæmpet for. Det vil kræve op til 25 millioner kroner at komme ud af kontrakten, og det har vi ikke råd til.

Hvorfor vil det koste så mange penge?

– Det er de tal vi får at vide fra forvaltningen, som vi havde bedt regne på det. Det har vist sig, at det ikke er muligt at lave så store ændringer i projektet på Parkvej, uden at det i så fald kan betragtes som om, at udbuddet skal gå helt om. Og så er vi jo lige vidt, for vi arbejdede jo for at ændre i byggeriet på Parkvej, så det fik en anden udformning, men vi kan jo heller ikke have en ubrugt udskoling på Parkvej.

Hvor meget af det her vidste i på forhånd?

–  Vi har ikke på noget tidspunkt kunne vide, at det ville blive så dyrt at komme ud af denne her kontrakt. 

Hvorfor ikke? Hvorfor er det ikke blevet undersøgt?

– Det kunne vi ikke midt under valgkampen. Det er noget man først kan, når man bagefter har kunne sidde og forhandle med parterne.

Hvad så nu?

– Vi har været ude at love noget, vi ikke kan holde. Den må jeg tage på mig. Det er sådan det er. Og det er jeg rigtig ærgerlig over. Men fremadrettet vil vi arbejde meget målrettet på at få renoveret Parkvej ordentligt. Vi vil for eksempel have, at hele taget bliver renoveret, ikke kun en del af det som det er nu. Vi vil også prøve at finde flere penge til udearealer, som vi også syntes mangler, og jeg vil gøre mit for at finde flere penge til idræt. Og så vil du nok spørge: ‘Hvor vil de penge komme fra?’, og det kan jeg jo ikke love, som situationen er nu. Men jeg lover, at jeg vil gøre mit bedste.

Hvad skal der så ske med Rostgårdsvej, nu hvor det ikke bliver udskoling?

– Det er næste skridt. Det handler om at få realiseret nogle bygninger. Vi skal se, hvordan vi får mest gavn af dem eller om vi skal få dem solgt. Det mener jeg umiddelbart, at vi skal og så få lavet nogle boliger. Men det står for helt egen regning.

Problemer med kommunebudgettet
I har i et debatindlæg her på avisen nævnt nogle ‘ikke-financierede omkostninger’ som årsag til, at der mangler penge. Hvilke omkostninger er det?

– Det har ikke noget med skolen at gøre, det er det nye budget. Det har vist sig, at man i det nye budget havde nogle forventninger om for eksempel at kunne opnå nogle ret store besparelser som har vist sig ikke at kunne holde stik. Det kommer vi ud med senere.

Hvor store?

– Det har jeg ikke tal på, som jeg kan gå ud med, endnu. Den skal du tage med Anders (Gerner Frost, borgmester, red.)Vi har bestilt et kasseeftersyn, som vist skulle være færdigt nu. Jeg har ikke set tallene, men jeg har fået at vide, at vi ikke skal have de store forhåbninger.

Hvad mener du mere præcist?

– At der er kæmpe udfordringer i det budget, vi sidder med nu. Kæmpe udfordringer. Og det gør, at jeg derfor ikke kan finde flertallet til en merudgift på 25 mio., og jeg ville da også have svært ved at skulle gå ud og finde besparelser andre steder, som situationen er.

Netavisen Gribskov har bedt borgmester Anders Gerner Frost samt kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen om at kontakte os for en kommentar til kommunebudgettet. Vi vender tilbage med en opfølgende artikel, når det lykkedes.

GILLELEJE: Nedslidt tandlægeudstyr, skadelige bakterier, lange ventelister og for få penge. Det er nogle af de udfordringer, som den kommunale tandpleje står over for. Og meget snart skal politikerne beslutte, om der skal nedlægges en eller to af de tre nuværende tandklinikker for at spare penge.

Politikerne er ved at se på, om kommunen kan spare en eller to af Tandplejens i alt tre tandklinikker. Det sker i anledning af den omfattende ombygning af folkeskolen på Parkvej i Gilleleje, der giver mulighed for at hente nogle besparelser.

Og det kan ikke svare sig at have tre skole-tandlægeklinikker. Sådan lyder oplægget til et punkt, der kommer for Udvalget for Børn og Familie på et kommende møde. Her skal udvalgspolitikerne beslutte sig for, om de vil anbefale Byrådet at droppe en planlagt tandklinik i den renoverede skole i Gilleleje. Administrationen anbefaler politikerne at gå ned til to tandklinikker på den korte bane og på den lange overveje om en enkelt tandklinik er rigelig.

Tre, to, en…
Kommunen har i skrivende stund tre tandklinikker i henholdsvis Helsinge, Græsted og Gilleleje, og det er mindst en for meget, lyder det fra administrationen på rådhuset, der blandt andet peger på, at udstyret i alle tre afdelinger i mere end et årti har trængt til modernisering. Derfor ser kommunen det som en finansiel oplagt mulighed at nedlægge en af de tre tandklinikker. Gør politikerne det, kan der spares i omegnen af 1,6 millioner kroner på den årlige drift alene.

Vælger politikerne at det er bedst at fastholde tilbuddet om tre tandklinikker, så skal der findes en midlertidig løsning et andet sted i Gilleleje, og det kan blive særdeles omkostningstungt, da tandklinik-udstyr både er dyrt at anskaffe og bekosteligt at flytte. Administrationen forventer, at det vil koste i omegnen af 3,8 millioner kroner at etablere en klinik midlertidigt et andet sted i byen. Dertil kommer, at der over en femårig periode skal udskiftes og moderniseres udstyr på alle tre afdelinger for cirka fem millioner kroner.

Og penge er ikke noget, der flyder rigeligt af i kommunekassen, som vi har kunne læse andetsteds på denne netavis, og vælger man at nedlægge to af tre klinikker kan man spare i omegnen af 1,6 millioner kroner på det årlige budget.

Konkret foreslår kommunen tre mulige scenarier:

• Enten fortsætter man som hidtil med klinikker i Gilleleje, Græsted og Helsinge.
• Der kan også vælges kun at have klinik i Græsted og Helsinge.
• Som tredje løsning foreslår administrationen, at der etableres én samlet enhed i Helsinge, som skal servicere hele kommunen.

Fire store udfordringer
Aktuelt er der fire store udfordringer i forbindelse med den kommunale tandpleje fremadrettet, lyder det fra administrationen til politikerne:

• I forbindelse med renoveringen af Gilbjergskolens afdeling på Parkvej skal der hurtigst muligt findes en anden midlertidig placering i byggeperioden, som finder sted fra august 2018 til primo juni 2019. Projektlederne vil dog forhandle med entreprenøren om at kunne skubbe perioden til sidste etape af byggeriet, så tandklinikken kan flyttes direkte over i de nye lokaler.
• Politikerne skal beslutte sig for, om der i det hele taget skal bruges penge og kræfter på at fastholde en tandklinik på Parkvej. Om- og tilbygningen i Gilleleje vil indebære en gennemgribende flytning og retablering af klinikken, som vil være spildt, hvis politikerne senere beslutter, at den er unødvendig.
• Da meget af udstyret og maskinerne er så nedslidt, at det ikke vil kunne flyttes, er der en udfordring i at kunne etablere det samme antal klinikrum – såvel i en midlertidig placering som i en nyetableret klinik. Det er et generelt problem, at udstyret og maskinerne er nedslidt i alle tre klinikker.
• Tandklinikken i Græsted har de seneste to år haft tilbagevendende problemer med vand og fugtskader.

Nedslidt udstyr og farlige bakterier
At der er reelle problemer med kvaliteten af tandklinikkernes udstyr ses tydeligt i Gilleleje. Her måtte de ansatte umiddelbart før jul sidste år helt opgive at bruge den ene af de tre klinikstole, da den var for udsligt. Her blev det vurderet at være dyrere at reparere den end at udskifte den. Det er den dog ikke blevet, og resultatet har været en stigning i mængden af udskudte opgaver.

Den seneste opgørelse viser, at der pr. 31. januar i år er 828 aftaler, som Tandplejen ikke har kunnet afvikle til det forventede tidspunkt. Det svarer til cirka ½ års forsinkelse på ventende aftaler.

Bedre blev det ikke, da klinikken i Gilleleje sidste måned fik konstateret bakterier i vandet i klinikstolene i Gilleleje. Det resulterede i, at Statens Serum Institut bad om at lukke ned for de to tilbageværende klinikstole med omgående virkning, indtil de blev renset for bakterier af professionelle. Det er nu udbedret, men der skal tages nye prøver igen ultimo denne måned med risiko for en nedlukning, såfremt resultatet er alt andet end “nul huller” for tandlægestolene.

Et puslespil
Uanset hvad beslutningen end bliver, så skal der findes en løsning hurtigt, som midlertidigt kan erstatte behovet fra klinikken i Gilleleje, som må lukke, når renoveringen af Parkvej for alvor går i gang.

På den korte bane foreslår administrationen derfor, at der etableres tre nye klinikrum i de eksisterende tandklinik-bygninger i Græsted og Helsinge. Det bliver noget af et puslespil…

Først skal den ene tandlægestol flyttes fra Gilleleje, såfremt den altså bliver godkendt af Statens Serum Institut, til klinikken i Helsinge. De to andre tandlægestole fra Gilleleje foreslås flyttet til klinikken i Græsted, hvor der dog er pladsmangel. Derfor må receptionen og Tandplejens kontor indrettes til to klinikrum. Receptionen og kontoret skal derfor indrettes i Sundhedsplejens klinik. Det betyder dog, at Sundhedsplejen så har brug for, at der skaffes et lokale et andet sted.

Fordele ved kun én tandklinik
Det hele skal dog ikke være en klagesang om sparebehov. Administrationen peger blandt andet på, at der også er fordele ved at samle klinikkerne, altså ud over en økonomisk besparelse.

Det faglige miljø vil blive mere attraktivt med større mulighed for vidensdeling og faglig sparring, hvilket vil gøre det nemmere at rekruttere og fastholde de dygtigste og mest kvalificerede medarbejdere.

Der er i dag mangel på kommunalt ansatte tandlæger, hvilket især udkantsområder udfordres af. Gillelejes klinik har for eksempel haft en ledig kliniklederstilling i seks måneder i 2017.

Det vil også give mulighed for et mere ensartet serviceniveau, som følge af at alle tandlægefaglige specialer
og kompetencer bliver samlet på et centralt sted.

En længere køretur for forældrene kan opvejes ved at der bliver færre besøg, da alle kompetencer samles på et sted. Dette er væsentligt, da forældre i dag skal tage fri fra arbejde for at følge deres børn under 15 år
pga. samtykkeregler.

Der bliver også bedre mulighed for at samarbejde tværfagligt mellem sundhedsplejen og tandplejen i relation til blandt andet tidlig opsporing af mistrivsel eller udfordringer i familien.

GILLELEJE: Ulvemanden Lars S. Madsen gæster Gilleleje Bibliotek for at tale om ulvens levevis og hans ulveekspeditioner. Det sker gennem både tale og billeder, hvor der bliver vist rejser til blandt andet ulve i Canada og på Arktis. 

Lars S. Madsen vil fortælle om ulven og dens levevis med fokus på dyrenes ‘farlighed’, som er det helt store emne, efter vi har fået ulve i Danmark.

Ulven er desuden et af de dyr, vi har flest myter om, så Lars vil også beskæftige sig en del med dette spørgsmål

Foredraget er gratis og finder sted ved børnetrappen i Gilleleje Bibliotek.

TID: 5. marts kl. 19-21.
STED: Kulturhavnen, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje.
ENTRE: Gratis, man dukker bare op.

GRIBSKOV: En ny struktur med færre tandklinikker, skal give bedre kvalitet og mere fleksible åbningstider i den kommunale tandpleje for børn og unge, lyder det i en pressemeddelelse fra Gribskov Kommune.

Ombygningen af Gilleleje Skole betyder, at der skal findes en løsning på tandklinikken, der i dag ligger i skolens bygninger. Det er både vanskeligt og omkostningstungt at flytte en tandklinik frem og tilbage. Der er mange lovkrav omkring hygiejne mv. og risiko for at dyrt udstyr går i stykker. Samtidigt er det en lille tandklinik.

Det gør det svært at rekruttere kvalificeret personale, for eksempel var det i 2017 i et halvt år ikke muligt at finde en tandlæge med ”ret til eget virke”, som det kræver for at være ene tandlæge på en klinik. En lille klinik er også sårbar ved sygdom, da ingen kan dække ind og man derfor må aflyse aftaler.

De aflysninger er til irritation for borgerne og skaber ventetid på tandbehandling. Et flertal i udvalget Børn og Familie har derfor besluttet, at anbefale økonomiudvalget og Byrådet, at træffe beslutning om at nedlægge tandklinikken i Gilleleje.

– Der er mange forhold omkring tandklinikken i Gilleleje, som gør at vi har truffet beslutning om at nedlægge klinikken. Beslutningen kommer nu, fordi ombygningen af skolen tvinger os til at tage stilling til hvad der skal ske. Med en ny struktur med færre men større klinikker kan vi skabe mere fleksible åbningstider – måske med aftenåbning nogle dage, eller lørdag formiddag. Det vil også være lettere at dække ind i tilfælde af sygdom, så borgerne ikke oplever aflysninger, som de gør i dag. Og kvaliteten vil blive bedre, fordi det er større klinikker med større faglighed og faglig udvikling. Jeg tror derfor, at borgerne på sigt vil opleve en forbedring, selvom det betyder at der bliver lidt længere til tandlægen, forklarer Formand for Børn og Familie, Sisse Krøll Willemoes.

Hvad sker der nu
På kort sigt nedlægges tandklinikken i Gilleleje og de tre tandlægestole der er i Gilleleje, flyttes til Græsted og Helsinge. Børnene i kommunen fordeles efterfølgende på de to klinikker, og forældre kan selv vælge, hvilken klinik de ønsker. I samme forbindelse, vil der blive arbejdet på at skabe mere fleksible åbningstider.

På længere sigt skal der arbejdes med hvordan den fremtidige tandpleje for børn og unge i Gribskov kommune bedst tilrettelægges. Herunder antallet af klinikker, placering, investering i nyt materiel med videre.

HILLERØD: En 15-årig pige fra Helsinge er blevet sigtet i en sag om butikstyveri, idet hun sammen med en 16-årig pige blev snuppet på fersk gerning, tirsdag aften i Slotsarkaderne.

Det var en vagt i Slotsarkaderne som tirsdag aften bemærkede de to piger, og trak dem til side efter de havde været inde i en tøjbutik. vagten slog til kl. 18.48, hvor pigerne blev anholdt for butikstyveri. 

De to piger på 15 og 16 år er fra henholdsvis Helsinge og Frederiksværk, og da de fik vendt lommerne dukkede der tyvekoster op for ialt 2000 kroner.

Som standard er bøden på værdien af de stjålne varer plus 500 kroner, dog er der formentlig en mindre rabat grundet den unge alder.

GILLELEJE: Onsdag aften blev der slået alarm til 1-1-2 om ildløs i en stor metalcontainer på den bagerste P-plads ved skolen på parkvej, og brandvæsnet rykkede hurtigt ud.

Alarmen indløb til brandmandskabet kl. 22.29 og i løbet af ganske få minutter var de fremme på stedet hvor der var en lille smule ild tilbage i den ellers udbrændte container.

Ilden havde tydeligvis rumsteret i længere tid, idet samtlige døre og låger til containere var brændt totalt væk. Ilden har uden tvivl været meget voldsom undervejs, men er altså først blevet opdaget sent i forløbet.

Heldigvis stod containeren placeret et stykke ude på P-pladsen, så ilden kunne på ingen måde have fået fat i skolens bygninger, præcist hvor længe der så havde været fut i containeren er dog umuligt at vide.

Brandfolkene fik hurtigt og uproblematisk slukket ilden med to højtryksslanger, hvorefter de allerede kl. 22.50 kunne returnere til Falcks brandstation i Stæremosen.

Brandårsagen er ukendt.

GRIBSKOV: Torsdag d. 1. marts bliver en noget særlig dag for museumsinspektør Søren Frandsen fra Nordsjællands museumsvæsen, der her kan fejre 40 års tro tjeneste. Alle er velkomne til at sige tillykke ved en lille reception.

Som nyudklækket magister i Europæisk Etnologi blev Søren Frandsen ansat på Gilleleje Museum i 1978. Søren var den første på museet med en faglig baggrund som skulle give museet det løft, det havde behov for. Han skulle sætte sig ind i de lokale forhold, skabe kontakter og etablere et godt samarbejde med den aktive museumsforening, som havde startet museet mange år tidligere. Det lykkedes så godt, at han flyttede med familien til byen seks år senere og er forblevet – både på museet og i byen.

De første år skulle Søren dække et stort geografisk område, der ud over Gilleleje indebar arbejdsopgaver på museerne i Hillerød, Hørsholm og Frederiksværk. I samarbejde med Gilleleje og Omegns Museumsforening blev Gilleleje Museum i 1998 til Holbo Herreds Historiske Centre, hvor Søren virkede som museumsleder med især kystfiskeriet i den gamle fiskerby som interesseområde og speciale. Søren er et kendt ansigt i byen og alle ved, at drejer det sig om byens eller fiskeriets historie, så er det Søren man kontakter.

I 2014 fusionerede Gilleleje Museum med to andre nordsjællandske museer – Folkemuseet i Hillerød og Hørsholm Egns Museum – til det Museum Nordsjælland vi kender i dag, og hvor Søren Frandsen siden har fungeret som museumsinspektør.

40 års-jubilæet bliver markeret med en reception torsdag d. 1. marts kl. 14-16 i Marineforeningens lokaler på havnen, Alfavej 20, i Gilleleje, hvor vi håber at se alle Sørens venner, kolleger og samarbejdspartnere.

1 of 4

TID: Torsdag d. 1. marts kl. 14-16.
STED: Alfavej 20, i Gilleleje.
ENTRE: Gratis, du dukker bare op.

GRIBSKOV: Et enigt Byråd har ifølge flere politiske kilder besluttet at hjemtage Sygeplejen til egne kommunale hænder pr. 1. maj. Det sker som konsekvens af en række alvorlige pleje- og administrationssvigt.

REDIGERET kl. 12.29: Netavisen Gribskov har på foranledning af kontakt med kommunen redigeret artiklen, så det korrekt fremgår i artiklen, at det endnu ikke er officielt bekræftet, hvorvidt aftalen med Attendo er endelig droppet.

Netavisen Gribskov har fået bekræftet fra flere troværdige kilder, at et byråd 5. februar på et lukket møde besluttede at hjemtage sygeplejen fra Attendo. Den officielle udmelding kommer først om nogle dage, men fyresedlen har været at læse på de lokale medier siden i morges. Fyresedlen skulle være sket som konsekvens af de seneste sager, som blandt andet har inkluderet omsorgssvigt i en grad, der resulterede i hele to røde påbud til den svenske plejegigant.

Det er også mere eller mindre bekræftet fra politisk side, at Attendo pr. 1. maj vil fragå opgaven, som i stedet kommer tilbage på kommunale hænder.

Attendo havde givet et bud på blot 30 kroner for at administrere den daglige sygeplejeopgave i kommunen, et bud som af andre lokale plejeselskaber blev betragtet som umuligt at konkurrere med.

Kommunen vil i stedet hjemtage opgaven, som derfor igen ryger på kommunale hænder. Skulle det blive endelig bekræftet, vil det koste i omegnen af 10 millioner kroner, forlyder det fra politisk side.

Det er uvist, om der sker et retsligt efterspil. Personalet bliver først informeret i dag, torsdag, om beslutningen, hvilket har medført en del kritik.

GRIBSKOV: Ifølge Attendo er der ikke tale om en fyreseddel, men en gensidig aftale om at udtræde samarbejdet om sygepleje. Det oplyser Attendos regionschef, der er ærgerlig over, at det hele blev lækket, før medarbejderne blev informeret.

Når Attendo d. 1. maj stopper med at levere sygepleje, så sker det i en positiv ånd og stemning. Det lover regionschef for Attendo Danmark, Dorte Dahl, der kun kort havde tid til at tale med Netavisen Gribskov, da hun var på vej ud for netop at tale med medarbejderne i Attendo om opsigelsen af samarbejdet.

Kan du bekræfte, at Attendo stopper med sygepleje i Gribskov fremadrettet?

– Jeg kan bekræfte, at vi stopper med at levere sygepleje. Vi er ikke blevet opsagt, men vi har indgået en aftale, og det er vi glade for. Det er noget, vi har ønsket.

Ønsket. Hvorfor?

– Fordi de vilkår for at levere sygepleje er for vanskelige. Men jeg har brug for lidt tid til at informere medarbejderne, før jeg taler videre om det her med pressen.

Hvad mener du egentlig om, at medarbejderne har kunne læse det i medierne allerede her til morgen?

– Aftalen var, at vi skulle informere medarbejderne, før det kom ud i medierne, så det er enormt frustrerende nu at skulle læse om det i pressen. Det er jo ikke en god proces for medarbejderne, så det er fuldstændig uacceptabelt. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men der må være noget i den politiske del, der ikke fungerer, siden det er blevet lækket.

Kommunaldirektør i venteposition
Netavisen har også haft kontakt til kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen, som dog ikke ønsker at kommentere sagen, før der er fremsendt en officiel pressemeddelelse. Den forventes at leveres i dag kort efter kl. 14.

GILLELEJE: Gilleleje Bibliotek markerer kvindernes officielle internationale kampdag 8. marts med et tilbud om, at alle kvinder kan modtage et gratis lod med mulighed for at vinde chokolade og gavekort til Matas.

Ja, sådan kan man selvfølgelig også vælge at markere kvinderes mangeårige kamp for at frigøre sig fra et mandsdomineret kvindesyn rundt om i verden; en kamp som i mange lande i den grad er igangværende og dødelig alvor for de involverede kvinder.

Kunne du tænke dig chancen for at vinde chokolade fra jota, biografbilletter til Gilleleje Bio samt gavekort til Matas, så gælder det om at dukke op i biblioteket 8. marts, hvor alle kvinder kan få udleveret et lod ved henvendelse i skranken i tidsrummet 10-18.30.

En dag kun for kvinder?
Men hvad er så egentlig den Internationale Kampdag for Kvinder? Den 8. marts bliver rundt om i verden fejret som Kvindernes Internationale Kampdag, en ide startet i USA, New York 1909, hvor dagen dog var d. 28. februar. Året efter blev man enige om at dagen skulle være 8. marts.

Kvindernes Internationale Kampdag har især vundet indpas i tidligere kommunistiske lande som Rusland og Kina. I Rusland fik kvinderne stemmeret 8. marts 1917. I Kina markeres dagen med en halv fridag den 8. marts, kun for kvinder. 

I Danmark blev dagen først promoveret af en tysk, socialistisk politiker og forkæmper for kvinders rettigheder, Clara Zetkin, der på et international konference kun for kvinder i København i 1910 hjalp med at udarbejde en hovedsaglig kommunist-socialistisk lænende resolution, hvor der bl.a. stod:

“I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer i hvert land arrangerer de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første række skal bruges som agitation for kvindevalgretten. Kravet må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse af hele kvindespørgsmålet. Kvindedagen skal have international karakter og må forberedes omhyggeligt.”

Dagen skulle i praksis markere fire hovedpunkter: Kampen for kvindernes valgret, kampen mod den lurende verdenskrig, kampen for større omsorg af mødre og børn og en generel markering mod prisstigninger på dagligvarer.

I 1977 blev dagen adopteret af FN, der vedtog en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

Dagen er en officiel helligdag i følgende lande: Afghanistan, Angola, Armenien, Azerbaijan, Burkina Faso, Cambodia, Kina, Cuba, Georgien, Guinea-Bissau, Eritrea, Kasakhstan, Kirgisistan, Laos, Makedonien, Madagaskar, Moldavien, Mongoliet, Nepal, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Uganda, Ukraine, Uzbekistan,, Vietnam og Zambia.

TID: 8. marts kl. 10- 18:30.
STED: Gilleleje Bibliotek, Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje.

GILLELEJE: Ulvene kommer til Gilleleje Bibliotek torsdag d. 1. marts. Her kan de opleves på det hvide lærred, når biblioteket viser den svenske dramafilm Ulveland.

Den kendte og prisvindende svenske forfatter Kersti Ekman skrev fra 1996 til 2003 triologien Vargskinnet, som handler om livet i vildmarken i udkanten af Sverige helt oppe ved den nordlige grænse til Norge. Med udgangspunkt i trilogien lavede Kirsten Ekman sidenhen et filmmanuskript, og i 2008 havde filmen Ulveland (på svensk Varg) præmiere.

Vildmarksdrama
Ulveland er en dramatisk fortælling om enspænderen Klemens (Peter Stormare) og hans nevø Nelja, der lever på grænsen af civilisationen. Langt oppe i det nordligste Sverige opdrætter Klemens rener i den vilde og kolde natur. Nevøen Nelja, der ser op til sin onkel, vil for enhver pris følge i onklens fodspor. Nejla bruger derfor det meste af sin fritid og skoletid på at drage med Klemens rundt i vildmarken, hvilket hverken Neljas mor eller samfundet bifalder.

Ulvene kommer
Klemens er mand, der helst passer sig selv, men som kommer i konflikt med de love, der besluttes i Stockholm langt væk fra vildmarkslivet og kampen for Klemens’ eksistensgrundlag. Hans og Nejlas renflok trues konstant af de glubske og sultne ulve, der også har hjemme i den barske natur. Og da deres levevis angribes, ser de sig nødsaget til at handle uden lov og ret og med fatale konsekvenser.

Filmen er uegnet for børn under 15 år. Der kræves ingen tilmelding, så bare mød op.

TID: Torsdag d. 1. marts, kl. 19.00-21.30.
STED: Gilleleje Bibliotek, Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups Vej 12, Gilleleje.
ENTRÉ: Gratis.