HELSINGE: Det nye boligområde midt i Helsinge, Møllebakken, begynder i starten af december. Og for at få plads til de ventede ekstra borgere forsvinder parkeringspladserne nord for rådhuset. Der bliver i stedet reserveret ekstra totimers-pladser tæt på rådhuset til borgerne, mens de ansatte må berede sig på at gå lidt længere.
Der er ikke mange dage til at man tager første spadestik på det store byudviklingsprojekt Møllebakken med cirka 150 nye boliger midt i Helsinge. Byggeriet er planlagt til at starte i begyndelsen af julemåneden, og som led i udviklingen af området, tager man en række p-pladser fra Rådhuset..
Parkeringspladsen nord for Rådhusvej lukker derfor 10. december og der reserveres flere to-timers parkeringspladser ved rådhuset.
Ansatte på rådhuset opfordres til at parkere på det store p-areal foran VP-arkaden cirka tre minutters gang fra rådhuset.
Indlægget Parkeringspladser ved rådhuset bliver del af Møllebakken blev først udgivet på Netavisen Gribskov.
Giv din mening til kende: