Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Alle slap heldigt: Tre kvinder og to børn involveret i trafikuheld

$
0
0

HØBJERG: Lørdag eftermiddag kl. 16.35 kolliderede to personbiler ved krydset Kildevej – Høbjergvej, og ulykken spærrede krydset fuldstændig i over en time. Tre personer blev kørt til behandling på hospitalet, men ingen kom noget alvorligt til ved ulykken.

De præcise omstændigheder ved ulykken er endnu ikke kendt, men en Volvo personbil påkørte en Suzuki personbil bagfra i en voldsom kollision i krydset Kildevej – Høbjergvej og fik den påkørte bil til at snurre en halv gang rundt på vejbanen.

Det vides pt. ikke om Suzukien holdt stille på Kildevej for at svinge til venstre eller om den kørte ud fra Høbjergvej, det er således ukendt pt. hvem af de to involverede bilister som har skylden for ulykken.

Ved kollisionen endte Volvoen med to kvinder og deres to børn ude i grøften og bilen blev bragt til et hårdt stop mod en jordvold i grøften. Begge biler fik omfattende skader, og er totalskadede efter den voldsomme ulykke.

Flere vidner til ulykken var hurtige til at løbe de tilskadekomne til hjælp, og få slået alarm til 1-1-2. I løbet af få minutter var der ambulancer fremme på uheldsstedet skarpt forfulgt af brandkøretøjerne fra Falcks brandstation på Frederiksborgvej.

Det forlød i første omgang at der var fastklemte ved ulykken, men den kvindelige fører af Volvoen, en veninde, og deress to børn kunne dog komme ud af bilen uden hjælp fra brandfolkene. Ligeledes kunne den kvindelige fører af Suzukien selv stige ud trods den hårde medfart, kvinden blev undersøgt på stedet og behøvede ifølge Nordsjællands Politi ikke at komme en tur på hospitalet.

De fire personer fra Volvoen kom dog alle en tur på hospitalet, lykkeligvis var alle sluppet med lidt knubs og kunne alle udskrives i løbet af få timer.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794