SPORT: Gilleleje Bokseklub deltog i den store internationale bokseturnering Odivelas Box Cup sidste weekend i Lisabon i Portugal. GBK deltog med 2 af klubbens stærkeste boksere nemlig Oliver Møllenberg (U19 64 kg) & Bekhan Mahauri (U17 70 kg).
Ved Turneringen deltog ca. 250 boksere fra hele verden, og stærke boksenationer som England, Italien, Ireland og Frankrig var repræsenteret, men også mere ukendte bokse nationer deltog såsom Senegal, Ghana, Cypern og Belgien.
Oliver Møllenberg som har 43 kampe i handskerne fik tre benhårde kampe. Første kamp var om fredagen hvor han skulle op mod de stærke Portugiser Luis Fernandes. Kampen blev dog ikke så tæt, så træner teamet regnede med. Oliver er overbevisende i alle 3. omgange og vinder sikkert 3-0.
Vandt på teknisk knockout
I semifinalen skulle Oliver bokse mod hjemmebane favoritten Diego Pestana som vandt sin semifinale i overbevisende vis, så der var lagt op en hård og seværdig kamp. Kampen blev bokset på højt niveau fra Ollivers side. Oliver udbokser Diago Pestana, og får sin modstander i gulvet 3 gange.
Tredje gang blev det for meget for den pressede Portugiser bokser og dommeren stopper kampen i 3 omgang. Oliver vinder på teknisk KO og er klar til finalen.

Oliver boksede sig til velfortjent guld
I finalen fik Oliver noget hårdere modstand end de to andre forgående kampe. Han skulle op mod den Belgiske mester Christopher Torres som var et fysisk pragteksemplar. Kampen var lige og bølgede frem og tilbage, men Oliver får sat nogle gode træffere på Torres, og en af de træffere ramte hårdt og kamplederen måtte tælle over Belgieren.
Olivers bedre tekniske boksekunnen og bedre kondition gjorde udslaget. Oliver blev udråbt som vinder med dommerstemmerne 3-0 og vandt sålede en fuldt fortjent guldmedalje i denne store internationale turnering.

Bekhan fik velfortjent bronze
Den anden Gilleleje bokser Bekhan Mahari skulle i kvartfinalen møde spanieren Amancio Piedras. Bekhan udbokser sin modstander i alle 3 omgange, og han er endda ved at stoppe sin modstander op til flere gange. Bekhan vinder denne kvartfinale i suveræn stil med dommerstmmerne 3-0.
I semifinalen skulle Bekhan op mod Englænderen Jamal Berleen. En høj akavet højre fods bokser, som gjorde kampen svær for Bekhan. Bekhan kunne ikke finde nøglen til Englænderen, det resultere desværre i et 3-0 nederlag. Bekhan var dermed ude af turneringen, men fik en flot bronzemedalje med hjem.
Udover deltagelsen i Odivelas Box Cup 2017 i Lissabon, blev der også tid til at se Lisabon centrum som var pyntet fantastisk op til jul, og et smut inde på Benficas fantastiske fodbold stadion gjorde turen til Lissabon til en stor oplevelse for både bokserne og trænerteamet.