DEBAT: Udvalget for udvikling by og land har mandag d. 12. marts givet grønt lys for at etablere ungdomshus i den tidligere Kongensgave børnehave.
I Venstre har vi i processen lyttet til nogle rigtig sympatiske og seriøse unge mennesker og vi har vi har lyttet til naboerne til det kommende ungdoms hus.
Vi har deltaget i et velbesøgt borgermøde og vi har besøgt de nærmeste naboer, som var oprigtigt bekymrede for at blive naboer til ungdomshuset. Alt dette medførte at vi fra Venstres side anbefalede at finde et andet sted at placere ungdomshuset, gerne centralt i byen, og så benytte området ved den tidligere børnehave til boligbyggeri, rigtig gerne seniorboliger, som er utrolig efterspurgte.
Desværre var vi det eneste parti i udvalget som fandt denne ide hensigtsmæssig, og vi stemte derfor imod beslutningen om at der skal være ungdomshus i den tidligere børnehave.
Jannich Petersen og Bent Hansen
Venstre
Medlemmer af udvalget ”udvikling by og land”.