VEJBY: En patrulje fra Nordsjællands Politi har søndag aften sigtet en 45-årig kvinde fra Vejby for spritkørsel.
En 45-årig kvinde fra Vejby blev søndag aften kl. 21.45 rutinemæssigt standset af en patruljevogn, da hun kom kørende ad Borupvej i Skævinge.
Kvinden blev bedt om at vise kørekort, hvilket skete uden problemer, men under samtalen med kvinden fandt betjentene anledning til at lade kvinden puste i alkometeret, det gav en måling som var mindre heldig for den 45-årige kvinde.
Hendes promille var ifølge måleinstrumentet højere end den tilladte grænse, så hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Kvinden blev taget med på hospitalet, hvor hun fik taget en blodprøve, som skal vise hendes nøjagtige promille.
Det fremgår ikke af dagens døgnrapport hvor højt kvinden blæste i alkometret.
Indlægget 45-årig kvinde sigtet for spritkørsel blev først udgivet på Netavisen Gribskov.