Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

33-årig mand kendt skyldig i voldtægt af 95-årig kvinde

$
0
0

BLISTRUP: En 95-årig kvinde lå natten til d. 12. oktober sidste år trygt i sin seng og sov, da hun blev overfaldet en 33-årig mand der udsatte kvinden for en brutal voldtægt. Mandag er gerningsmanden kendt skyldig på baggrund af bla. DNA.

Kvinden var dog snarrådig, og fik på et tidspunkt omkring kl. 03.00 slået alarm via sit nødkald til hjemmeplejen – da en bil fra Attendo kort efter ankom til adressen i Blistrup fik den 33-årige benene på nakken.

Den 33-årige mand fortsatte dog sin optræden, da han om morgenen mellem kl. 07.00 og kl. 08.23 blev set i og omkring Netto på Helsingevej i Blistrup hvor han i forretningen havde fulgt efter en kvinde, mens han onanerede.

Nordsjællands Politi gik ud med en offentlig efterlysning med foto, og den gav pote med det samme – på blot to timer klappede håndjernene på manden.

Kendt skyldig i voldtægt
Mandag kendte et enigt nævningeting i Retten i Helsingør manden skyldig i voldtægten af den 95-årige kvinde, selvom den anklagede under hele sagen har nægtet sig skyldig og nægtet nogensinde at have været i den 95-årige kvindes hus.

Mandens DNA er dog blevet fundet af teknikerne på den 95-årige kvinde, og det bevis overbeviste Retten om at manden måtte være gerningsmanden, manden blev således kendt skyldig i voldtægt begået under særligt skærpende omstændigheder grundet kvindens hjælpeløse tilstand.

“Jeg har haft dna som hovedbevis, og så er der vidner, som har set ham. De har blandt andet fortalt om en helt rød rygsæk, som han har haft på. Den har været med til at identificere ham,” siger anklager Line P. Rosenberg til Ritzau.

Straf endnu ikke udmålt
Manden var desuden også tiltalt for syv tilfælde af blufærdighedskrænkelse og to tilfælde af tyveri, han blev udover voldtægten kendt skyldig i de to tyverier samt fem tilfælde af blufærdighedskrænkelser.

Retten udmålte dog ikke straffen for den 33-årige mand med det samme, idet anklagemyndigheden havde bedt om en retspsykiatrisk erklæring som bla. skal klarlægge om den 33-årige mand kan idømmes en almindelig fængselstraf eller om en behandlingsdom er mere passende.

Straffen udmåles således først når den retspsykiatriske erklæring er afleveret.

Indlægget 33-årig mand kendt skyldig i voldtægt af 95-årig kvinde blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794