GILLELEJE: I et år fulgte instruktør Hans Christian Valdemar Larsen sin far, Hans Peder Larsen, og dennes liv som bundgarnsfisker. Det kom der dokumentarfilmen Den Sidste Pæl ud af. Den kan du opleve mandag den 14. maj i Kulturhavnen.

Den Sidste Pæl er en dokumentarfilm om Hans Peter Larsens sidste år som bundgarnsfisker.
Filmen er skrevet, filmet og fortalt af Hans Peter Larsens søn, Hans Christian Valdemar Larsen.
Fiskerdrømme
I 1948 mødte to unge mænd, Hans Peder Larsen og Søren Malte Hjort, hinanden i fiskerbyen Hundested. Begge gik med en drøm om at blive selvstændige fiskere. I 1949 slog de drømmene sammen og startede eget firma og begyndte som Bundgarnsfiskere fra Hundested og Lynæs.
Et helt år med kamera i hånden
I 1995 fulgte Hans Peders søn, Hans Christian, de to fiskere gennem et helt år med et kamera i hånden. Det blev året, hvor fiskeriet blev lagt på hylden, og et halvt århundrede som makkere på godt og ondt var slut.
I 2017 fik Hans Christian hjælp fra sine to sønner, Linus Valdemar og Andreas Valdemar, til at færdiggøre filmen. Det er der kommet en særdeles seværdig, smuk og rørende film ud af.
Filmen havde premiere 17. marts 2018.
Filmet og fortalt af Hans Christian Valdemar Larsen.
Klippet og redigeret af Andreas Valdemar Klestrup Larsen.
Musik af Linus Valdemar Klestrup Larsen.
Indledning af instruktøren
Den Sidste Pæl fremvises i Kulturhavn Gilleleje med indledning af instruktøren Hans Christian Valdemar.
Arrangører er Gilleleje Museumsforening og Gilleleje bibliotek.
TID: Mandag den 14. maj, kl. 16- 17.30.
STED: Gilleleje bibliotek, Bio 1, Kulturhavn Gilleleje, Peter Fjelstrups vej 12, 3250 Gilleleje.
ENTRÉ: 30 kroner. Billetter kan købes her.
Indlægget Rørende dokumentar i Kulturhavnen: Den Sidste Pæl blev først udgivet på Netavisen Gribskov.