Quantcast
Channel: Gribskov – Netavisen Gribskov
Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Coop lukker Dagli’Brugsen i Smidstrup

$
0
0

SMIDSTRUP: Coop har i dag meldt ud, at virksomheden lukker 16 af sine butikker rundt om i landet. En af dem ligger i Smidstrup Strand.

Manglende omsætning og for få kunder betyder, at Coop med virkning fra 30. juni lukker sit supermarked, Dagli’Brugsen, på Smidstrup Strandvej 65.

Ifølge en udsendt pressemeddelelse ser kædedirektør Torben B. Andersen ikke længere en fordel i at fortsætte driften.

– Det er butikker, der giver betydelige underskud, og hvor vi gennem flere år har kæmpet for at vende udviklingen, siger han og fortsætter.

– Men i år har butikkerne samlet set desværre forstærket den negative udvikling, trods en stor indsats fra medarbejdernes side. Vi ser derfor ikke flere muligheder for at drive dem videre.

I alt bliver 300 medarbejdere berørt af lukningen, og sammenlagt har de 16 butikker belastet Coop med et underskud på et årligt to-cifret millionbeløb.

Coop har ingen konkrete planer med den efterladte bygning, og den bliver derfor sat til salg, lyder beskeden fra Coop, der dog også er klar til at overveje udlejning til, hvem der end måtte ønske at overtage beliggenheden.

Her lukker Coop butikker:

Hornsyld
Gørding
Taulov
Nykøbing Mors
Thisted
Resen
Ullerslev
Årslev
Arden
Holbøll Plads, Aalborg SØ
Suldrup
Hjortekær
Smidstrup Strand
Kragelund
Viborg

Indlægget Coop lukker Dagli’Brugsen i Smidstrup blev først udgivet på Netavisen Gribskov.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 1950

Trending Articles


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Ansuz acoustics jumperz diamond (Kabler)


Eneru (Onepiece)


STOR FRIFORM SKÅL OLE KORTZAU ROYAL COPENHAGEN nr. 5794