GILLELEJE: Gilleleje Bibliotek er klar med fire arrangementer med fokus på middelalderen. Der er både foredrag om klostrenes betydning for datidens Nordsjælland og hvordan maden smagte og blev lavet dengang.
Biblioteket i Kulturhavnen i Gilleleje præsenterer fire arrangementer om livet i middelalderen. Alle foredrag finder sted i Kulturhavnen.
Klostre
TID: Mandag 11. juni, kl. 17-18.30.
ENTRE: Gratis adgang.
Historiker Tine Danielsen fortæller om Esrum Kloster og klostrenes betydning for Nordsjælland.
Mad i Middelalderen
TID: Tirsdag 12. juni, kl. 17-18.30
ENTRE: 40 kr. – købes på www.gribskovbib.dk
Foredrag ved Mette Palm fra Museum Nordsjælland. Inkl. Ølsmagning.
Museumsinspektør Mette Palm fra Museum Nordsjælland fortæller om mad og drikke i Middelalderen. Der vil være ølsmagning til foredraget.
Magt
TID: Onsdag 13. juni, kl. 15-16
ENTRE: Gratis adgang
Ideelt set byggede Middelalderens samfund på kongens verdslige magt og kirkens åndelige magt. Men der opstod hurtigt konflikter om, hvem der kunne bestemme hvad.
Kirken blev med tiden mere og mere inddraget i helt verdslige opgaver, hvilket uundgåeligt førte til strid med kongen og de andre samfundsklasser. Konflikterne udløste i nogle tilfælde regulær borgerkrig, f.eks. under kirkekampen i 1200-tallet, der var en kamp om interesser, pligter og rettigheder.
Kongen og hans støtter brugte deres fysiske magt, og kirken mobiliserede både sin åndelige og fysiske magt ved at tilkalde kongens fjender blandt stormændene. Både kongen og kirken tabte striden. Vinderne blev stormændene, som i 1282 påtvang kongen en håndfæstning, dvs. en ansættelseskontrakt, der satte grænser for kongens magtudøvelse.
Lægeurter og spiselige blomster
TID: Torsdag 14. juni, kl. 16-17.30
ENTRE: Gratis adgang
Foredrag ved Aiah Noack fra Naturplanteskolen. En levende fortælling om gamle elskede lægende urter og nutidige “hotte” spiselige blomster og planter.
Med udgangspunkt i Aiah Noacks bog om Fantasilater – eventyrlige blomstersalater, der omtaler over hundrede spiselige urter og blomster, ser vi på planter, der er både spiselige og har lægende egenskaber. Mange har været brugt siden Middelalderen eller før. Planterne kan dyrkes i egen have.
Indlægget Foredrag: Bibliotek klar til fire dage med middelalder blev først udgivet på Netavisen Gribskov.